Foredrag af Jørgen Henriksen om Biernes antistoffer

12. april 2013
Uddrag fra Jørgen Henriksens foredrag på Vejgaard Bibliotek, tirsdag den 12.3.13.Foredraget er holdt på basis af "Rapport vedr. forsøgsordning med biernes Harpikslimstof PROPOLIS for perioden 1.8.1971 – 1.7.1972. K. Lund Aagaard" og med citater herfra samt fra bøgerne "Honning" samt "Pollen, Propolis og Gele Royale" fra serien SUNDHED & VELVÆRE fra forlaget Hovedland. Endvidere er facts fra "Særnummer af tidsskrift for biavl APITHERAPI.

Behandlingsforslagene (afsnit 7) er fra førnævnte rapport og hverken Aalborg Biavlerforening eller foredragsholder kan tage ansvar herfor. Brug af Propolis er helt og holdent på eget ansvar.

Biernes antistoffer.
Uddrag fra Jørgen Henriksens foredrag på Vejgaard Bibliotek, tirsdag den 12.3.13.
Foredraget er holdt på basis af "Rapport vedr. forsøgsordning med biernes Harpikslimstof PROPOLIS for perioden 1.8.1971 – 1.7.1972. K. Lund Aagaard" og med citater herfra samt fra bøgerne "Honning" samt "Pollen, Propolis og Gele Royale" fra serien SUNDHED & VELVÆRE fra forlaget Hovedland. Endvidere er facts fra "Særnummer af tidsskrift for biavl APITHERAPI.
Behandlingsforslagene (afsnit 7) er fra førnævnte rapport og hverken Aalborg Biavlerforening eller foredragsholder kan tage ansvar herfor. Brug af Propolis er helt og holdent på eget ansvar.

1.Biernes historie og produktion af antibiotika.
Gennem mange, mange år har videnskaben vidst, at der har været honningbier på kloden i mindst 40 – 50 millioner år! Og det helt utrolige er, at bierne efter de mange millioner år i det hele store er som bierne i dag. Man har fundet bier i rav, i kullag og gennem kulstof-14 analyse har forskere fastslået biernes alder. Biens betydning for planteverdenen er enorm og derfor kan man ane et af naturens undere, idet netop bien har været et af naturens undere, fordi netop bien har været – i hvert fald én – af de hjælpere for livets bestående, der har fået lov til at bestå fra tidernes morgen, som sig selv. Først i 1950-erne fandt videnskabsmænd i Frankrig grunden til, at bierne har været skånet mod en udviklingsproces, der ellers er overgået så godt som alle levende væsener her på jorden.
I 1950-erne gennemførte den franske professor Remy Chauvin et videnskabeligt arbejde med at finde bakteriekulturer, der snylter på insekterne. Rutinemæssigt blev også honningbierne strøget (laboratorieundersøgt) og det forunderlige viste sig, at bier, som eneste insekt, ikke havde bakteriekulturer i og på sig. Forsøgene med bierne måtte gøre om flere gange, inden man blev klar over, at der var noget ganske særligt ved bien, som andre insekter ikke havde bakterier eller virus på sig. Forsøgene viste med stor tydelighed, at man stod over for en stor opdagelse og ikke mindst den omstændighed, at videnskabsmændene verden over søgte efter former for antibiotika, der kunne erstatte penicillinet og sulfapræparater, var medvirkende til, at spændingen var stor i laboratorierne i Paris. Et intensivt laboratoriearbejde startede, og i løbet af nogle år fandt man, at bier udvikler ikke mindre end 6 former for antibiotika, samt at disse antibiotika ikke bliver resistente overfor bakterier og virus. Ingen bakteriekulturer havde i de mange millioner år formået at blive resistente overfor biernes naturskabte antibiotika.
Og her er forklaringen på, at bierne har været skånet mod en udviklingsproces, der ellers er overgået så godt som alle levende væsener her på jorden.
Professor Remy Chauvins resultater udkom i 1965 og et eksemplar med resultaterne i bogform står på Landbohøjskolens Bibliotek.

2. K. Lund Aagaard og hans opdagelser.
I 1955 flyttede en kommunesekretær ved navn K. Lund Aagaard fra Sydsjælland til Nordsjælland hvor han skulle tiltræde en stilling som kommunaldirektør. Som afskedsgave fik han af en taknemlig biavler et bistade med bier, som blev taget med på flyttelæsset til Helsinge i Nordsjælland. Lund Aagaard havde aldrig været i nærheden af et bistade, men efter at bi-familien var blevet placeret i haven og efter en grundig hjælp af nogle erfarne lokale biavlere, blev han endog meget betaget af de flittige bier og læste al tilgængelig litteratur om bierne og deres fantastiske livsmønster og de produkter de fremstillede. Efter et par år var det blevet til 6 bi-familier og han producerede honning som andre biavlere. Men Lund Aagaard var som omtalt meget optaget af biernes livsmønster. Jeg vil tro, at nogle af de erfarne biavlere som hjalp ham tyggede på et brunt stof – der var nemlig helt normalt dengang, og har fortalt ham om det lægelige stof Propolis. I hvert fald samlede han en portion.
Jeg spinger nu direkte til Lund-Aagaards egen fortælling, en hændelse, som satte ham i gang med stort studie af biernes antibiotika-produktion og som i skal høre om i aften.
Han fortæller: "
3. juni 1967 skulle jeg deltage i en middag på hotel Strand i Gillleleje. Allerede da jeg satte min til bords om aftenen til middagen, var min hals så ophovet og irriteret at jeg ikke kunne få en bid ned, og svedperlerne trillede ned af min pande. Det var mig kun muligt at holde ud til middagens slutning, hvorefter min kone og jeg tog hjem til villaen i Holløselund. Her gik jeg straks i seng, og på min kones foranledning blev temperaturen taget – den viste over 40 grader og dette foruroligede min kone så meget, at hun ville ringe efter lægen, hvilket jeg bestemt modsatte mig og fik min vilje. Jeg prøvede på at drikke noget varm the, men fik ikke meget ned af det – og et par albyl var også vanskelige at synke, når halsen var opsvulmet og ildrød. I den tilstand lå jeg dernæst et par timer uden at kunne sove, kastede mig hid og did uden at kunne finde hvile. Kender nogen den fornemmelse, man har i en sådan situation, hvor man ikke kan finde fred eller mening i noget som helst. Man ved kun, at man er syg, syg, syg og elendig. Jeg stod op forsigtigt uden at vække min kone, listede ned at trappen i den hensigt at forgribe mig på en flaske Whisky, som jeg erindrede stod i et skab i dagligstuen. Halv vejs nede af trappen kommer jeg på den tanke: Du er jo rigtig godt dum – Whisky i større mængder bliver du bare fuld af, og det plejer aldrig at gavne i en hals, der er betændt og opsvulmet så synke evnen kun kan foregå med allerstørste besvær ---- hvorfor så ikke hellere tage en ordentlig portion af det særlige harpiks-limstof fra bierne, som du jo har samlet. Uden tanke for noget som helst tog jeg en ordentlig portion af stoffet. Det var tørret, hvorfor jeg gjorde, hvad jeg kunne for at knuse det i en morter, hvorefter jeg tog varmt vand fra den varme hane. Så meget som en ¾ kop fuld. Gennem en Melitta kaffepose filtrerede jeg en væske, der var gullig som the. Jeg gurglede halsen 2-3 gange og længe, hvorefter jeg drak resten af væsken. Efter at have konstateret, at jeg næsten var segnefærdig af træthed og elendighed, lykkedes det mig at komme op af trappen igen og i seng, men jeg husker, at det var ganske rædselsfuldt så syg, som jeg følte mig. Jeg husker dernæst ikke noget før næste morgen ved 8,30 tiden søndag morgen . "Hvem laver morgenkaffe i dag" spurgte jeg min kone, der forundret spurgte til mit helbred, hvorefter jeg først blev klar over, at jeg ikke fejlede noget mere. Det var en ejendommelig fornemmelse at føle, at sygdommen var slut. Min kone, der er sygeplejerske kikkede mig i halsen og var højlydt forbavset over, at der kun var en ganske svag rødme. Denne forsvandt fuldstændig i løbet af dagen – vi var begge enige om, at der var sket lidt af et mirakel, men vi var også klar over, at jeg havde udsat mig for en risiko, jeg ikke havde turdet under normale forhold. Godt at det var gået som tilfældet var – og at det tilmed så ud til, at det stof, jeg havde samlet gennem flere år, var et stærkt antibiotikum, når det på 5-6 timer kunne helbrede en så voldsom halsbetændelse, som jeg havde haft." Citat slut
Lund Aagård fortalte om mandagen om hændelsen på kontoret, hvor kollegaerne ikke havde ventet ham, idet de jo havde set hvor syg han var lørdag aften. Kort tid efter blev én af kontorassistenterne syg af halsbetændelse og da hun var ved at pakke sammen for at gå hjem, tilbød Lund Aagaard hende en ½ kop "hals-the" og lod hende gurgle og drikke væsken på eget ansvar, hvilket hun gjorde og mødte frisk og rask på kontoret den næste morgen! Det rygtedes, at Lund Aagård havde et sådant vidunderstof og flere kom til og bad om halsmidlet.
Men interessen var skabt, og Lund Aagaard begyndte at sætte sig ind i biernes antibiotika-produktion og hjemskrev al mulig lærestof omkring området, ligesom han henvendte sig til forskellige forskere på området. Under sin søgen blev han bekendt med, at en professor i Paris havde arbejdet med biernes antibiotika-produktion og han fik kontakt med en sagkyndig, cand. scient lektor P. O. Jensen, Køge og han fandt professor Remy Chauvins undersøgelser, som var udgivet i bogform og som fandtes på Den kongelige Veterinær- Landbohøjskole, men kun på fransk. Lektor P.O.Jensen var franskkyndig og gav sig i gang med at studere den franske professors undersøgelser og konklusioner.
Den franske professors undersøgelser viste at bierne producerer 6 former for antibiotika, hvoraf 3 er virksomme overfor vi mennesker.
Inden jeg gennemgår de 6 former for antibiotika – eller rettere de tre, som vi mennesker kan bruge, vil jeg lade Lund Aagaard – med egne ord - fortælle endnu en helbredelse af sig selv
"Hen på sommeren 1967 fik jeg en smertefuld øjenkatar, hvor jeg søgte læge et par gange. Jeg fik et par små-flasker med pipette, men uanset at jeg ganske nøje fulgte recepten, blev irritationen i øjnene kun værre. Er det ikke forståeligt, at når den ene dag går med den anden uden at irritationen hører op, så kommer det punkt, hvor man foretager sig noget. Jeg gjorde det i hvert fald. Knuste en mindre portion tørret harpiks-limstof og tilsatte en ganske lille halvvarm vandportion, hvorved jeg fik en let gullig væske, som jeg filtrerede et par gange gennem en Melitta kaffepose. Jeg sugede væsken op i en pipette og dryppede først mit ene øje. Det sved en del, men ikke værre end jeg kunne tåle det. Først efter 2 timers forløb vovede jeg at dryppe det andet øje, der også sved, men ikke ubehageligt. Næste morgen fejlede mine øjne ikke noget og det viste sig hurtigt, at tilstanden holdt. Øjnene var ikke på nogen måde påvirket af de dråber, der var dryppet i begge øjne. Jeg husker, at jeg var meget begejstret over dette forsøg, men at min kone nærmest betragtede mig som et menneske, der var ligeglad med mig selv og familien for ikke at sige det så tydeligt, at jeg måtte fejle noget – men det var jo netop, hvad jeg ikke gjorde...."

3.Biernes produktion af 6 former for antibiotika.
De 6 former for antibiotika som professor Chauvin fandt er:
Harpiks-limstoffet PROPOLIS
Honning
Dronningefoderet GELE ROYALE
Pollen lagret i tavlerne
Biernes overflade og munddele
Voks
Og disse 6 former antibiotika er den faktiske årsag til, at bierne har kunnet bestå i de mange millioner år, uden at ændre sig synderligt. Ingen sygdom har kunnet påvirke og forandre deres kroppe. Det forunderlige er, at biernes antistoffer samlet virker 100 % dræbende på mikroberne og bakterierne og det gør opdagelsen endnu større, idet de hidtil anvendte former for antibiotika ikke har haft denne evne. Bakterier og virus bliver efterhånden resistente mod industriel antibiotika og derfor i mange tilfælde virkningsløse. Selv i dag oplever vi, at gentagen antibiotikabehandling danner resistens og vi hører stadig om problemerne fra svineavlen. I radioavisen fortalte man midt i januar i år om, at fra lægestanden i U.S.A. forlød det at Resistente bakterier er og vil blive nutidens største lægelige fare... Det enestående er, at biernes natur-antibiotika ikke danner resistens!.

Af disse 6 former antibiotika er der særligt 3 som vi biavlere kan benytte os af.

4.Honningen
Honningen indeholder bakteriedræbende enzymer. Svage men alligevel så kraftige, at forsøg med at pode den slemme Tyfus-bakterie i Honning viser, at alle Tyfus bakterier er dræbt indenfor eet døgn . Disse enzymer tåler ikke en opvarmning over 40 grader. Og det er én af grundene til, at honning aldrig på opvarmes, og om nødvendigt kun under 40 gr. Jeg ved godt, at for at få flydende honning til at holde sig flydende, må honningproducenterne kortvarig opvarme honningen til over 40 gr, men da denne honning for det meste anvendes i madlavningen, betyder det ikke noget, at enzymerne er dræbte. Jeg tror alle her i salen kender honnings helbredende evne, men lad mig lige fremhæve én, som måske ikke alle ved, nemlig honning til sårbehandling. Honning renser, hæmmer eller dræber bakterier og fremmer sårhelingen og det er kendt af lægerne og på mange hospitaler og eksterne behandlere. Kristeligt Dagblad havde 25. August 2012 en stor artikel om honning som sårplejer, og de fortæller at i de senere år er honning, som helende middel, flyttet ind på flere af landets hospitaler. Senest i Region Hovedstaden, hvor man for nylig har gjort honning til en fast del af behandlingsprodukterne.
Derudover afsluttede sygeplejerskerne fra Mændenes Hjem på Vesterbro i København sidste år et sårprojekt om honningens helende egenskaber og honning bruges nu i 95 % af behandlingerne. Der foreligger også gode resultater med brug af honning til heling af kræft-sår.
Den videnskabelige forklaring på honnings effekt som bakteriedræber er samspillet mellem:
Osmotisk effekt, som ligger i honningens høje sukkerindhold hvori de færreste bakterier kan leve i. Det er samme forhold man udnytter, når man sylter med sukker. Selv i fortyndet grad, har honningen en meget høj effekt i modsætning til fortyndet almindelig sukker. Surhedsgraden i honning ligger på omkring 4 og skyldes flere organiske syrer. Først og fremmest gluconolacton og gluconsyre, som dannes i honningen ud fra glukose. Brintoverilte findes – ganske vist i ringe mængde – i moden honning. Først når honningen fortyndes – det kan være fortynding gennem spyt i munden eller væskende sår – begynder enzymet at fungere og der dannes brintoverilte og derfor er honning mere effektivt og længere virkende antiseptisk end ren brintoverilte. Ren brintoverilte ned-spaltes hurtigt med en kortvarig effekt til følge. I honning produceres brintoverilte løbende, og man får en varig effekt. Men mængden af brintoverilte bliver ikke så stor, at det skader sårhelingen. Der findes også andre faktorer som ligger i, at der kan være forskellige plantestoffer i honningen der er bakteriehæmmende og samspillet mellem dem giver også effekt.
Tilbage til brintoverilten skal det derfor huskes, at hvis du har en dårlig hals og vil tage en skefuld honning, så skal du lade den langsom opløse i munden og synke over nogen tid. For at få brintoverilten i honningen til at fungere optimalt sammen med honningens enzymer skal den blandes med dit spyt. Senere når jeg fortæller om Propolis' s helbredende virkning indvordes, er det samme tilfældet, nemlig kombinationen mellem spyt og Propolis.

5.Gelee Royale.
Gelee Royale er den fodersaft, som arbejderbierne danner i deres fodersaftkirtler, og som bruges til at made bilarverne med. De larver, som skal blive til arbejderbier får dog også andre typer foder (+ honning og pollen), medens de larver, som skal blive til bidronninger, udelukkende fodres med Gelee Royale. I løbet af de første 5 levedage er dronninge-larvens vægt forøget 2000 gange. Hun er færdigudviklet efter 16 dage til sammenligning med arbejderbien der først er udvokset når de er 21 dage gamle og vedbliver at være små og sterile. Dronningen er klar til at lægge æg 16 dage efter, at hun er klækket og lægger derefter ca. 2000 æg om dagen i yngleperioden resten af sit liv. De 2000 æg vejer samlet det samme som selve dronningen !
Gelee Royale indeholder et naturligt desinficerende middel, der modsvarer Penicillin og er samtidig svampedræbende. Man mener, at det har til formål at tilintetgøre de mikrober, som eventuelt måtte angribe de nyudklæggede larver, mens de endnu er ubevægelige og afhængige af fodersaften. Det er for eks. endnu ikke konstateret, at en dronningelarve er blevet syg af for eks. Ondartet Bipest, som jo er en frygtet larvepest, og dette skyldes sikkert det desinficerende middel, der findes i Gelee Royale, samt at bipest smitter gennem den honning, som arbejderbi-larverne fodres med. Dronningelarverne fodres som bekendt ikke med honning, men udelukkende med Gelee Royale.
Der er i årenes løb gennemført næsten utallige undersøgelser af Gelee Royale for at finde dets indhold og sammensætning men uden resultat. Man kender det kemiske indhold, men har ikke fundet årsagen til Gelee Royale's vidunderlige effekt. Man må formode, at det er fodringen med absolut ren Gelee Royale der gør, at larven udvikler sig til en frugtbar hun, som dagligt i yngelperioden lægger så mange æg, som i vægt svarer til dronningens vægt. I sin voksne tilværelse bliver dronningen fodret med en blanding af Gelee Royale og honning.
Gelee Royale er blevet tilskrevet mange helbredende og kosmetiske egenskaber. Hvem har ikke hørt historien om Paven og dr. Adenauer, der fik Gelee Royage for at blive forynget. I Kina skal der foregå en systematisk produktion af Gelee Royale, som eksporteres til hele verden til brug i helsekost og cremer.
Lad os vende tilbage til K. Lund Aagaards undersøgelser, og høre hvad han selv beretter om forsøg med Gelee Royale:
I årene l957 – 59 var Lund Aagaard i gang med at udvide sin bigård og i dette arbejde fik han en del overskydende dronningeceller. De blev pillet ud af tavlerne og cellerne blev opbevaret i køleskab. Da der var et antal celler i køleskabet, blev larverne forsigtigt pillet ud og fodersaften suget og pillet ud og blandet i årets sidste slyngning. Efter lagringen i køleskabet, viste det sig, at den ellers hvide fodersaft var blevet lyserød. Slyngningen gav 32 pund og der blev blandet 2 gram Gelee Royale i honningen pr. pund. Altså omkring 64 gram. Og det er ganske mange dronningeceller, idet der kun kan ca. høstes ca. 1/4 gram pr. celle. Lund Aagaard var meget optaget af denne blanding og fortalte vidt og bredt om sit overnaturligt produkt og han kom i kontakt med en feriegæst, der var ældre og havde besvær med vandladningen. Denne overtalte Lund Aagaard til at sælge sig 10 bægre af vidunderhonningen. Efter nogen tid fik Lund Aagaard en opringning fra kunden , som absolut ville købe resten af partiet og han fortalte, at efter at have taget honningen med Gelee Royale, havde han slet ikke haft besvær med vandladningen!!!
Vil du prøve, at producere Gelee Royal, skal du pille dronningecellen ud, når dronningelarven er ca. 4 dage gammel / når dronningecellen er lukket og forsigtigt fjerne larven. Den hvide fodersaft, der er tilbage i cellen er Gelee Royale og suges ud og kan spises direkte og smager bittert. I Kina frysetørrer man fodersaften til man har en større portion og eksporteres i frysetørret stand. . I køleskabet kan den kun holde sig nogle få dage, medens den i fryseren kan holde sig længere. Men forskere understreger, at frisk Gelee Royale er meget mere effektivt end de frysetørrede præparater. Som omtalt bliver der ca. ¼ gram ud af hver celle
Det er særlige fedtsyrer i Gelee Royale der er stærkt bakteriehæmmende. Det har en effekt der modsvarer ¼ af penicillins mod visse bakterier. Det indeholder også svampedræbende stoffer og frisk Gelee Royale kan dræbe visse tumor celler. Men det kan vi biavlere ikke rigtig bruge til noget.
Folk, som har spist Gelee Royale fortæller, at de meget hurtigt følte en generel veltilpashed og at de mærkede et styrket immunforsvar. I kosmetik tilskrives Gelee Royale en foryngende og stimulerende effekt på huden.
Det afsluttende afsnit i en lærebog om Pollen, Propolis og Gelee Royale, hvor forskningsresultatet på mus og rotter samt enkelte forsøg på mennesker beskrives, slutter med: "En dag vil forskerne måske finde nøglen til alle Gelee Royales mysterier, så vi kan få at vide, præcis, hvordan det virker på mennesker. Sammenfattende er, at Gelee Royale har vist sig gavnligt i mange vidtforskellige sammenhænge: Såsom fødevare, som styrkende middel, til at forstærke følelsen af velvære og som adaptogen". Adoptogen er et naturligt stof, der får de menneskelige organismer til at øge sin resistens mod sygdom. Adaptogen reparerer ubalancer og svigt i kroppen og øger kroppens modstandskraft og udholdenhed. Rosenrod-ekstrakt og Koreansk Ginseng har denne evne.
Lund Aagaard havde imidlertid fået meget travlt med produktion og levering af Propolis, at han ikke fik tid til at arbejde videre med forsøg med Gelee Royale. Jeg har søgt forskellige steder og ikke fundet nogen der har erfaring med Geele Royale. Så det er op til jer, at forsøge jer. Det er et helt ufarligt stof, så der er ingen fare på nogen måde!
Skulle du få lyst til at prøve – du kunne måske ønske dig, at din kone havde godt af det, skal du vide, at der skal bruges en del Gelee Royale: 5 gram Gelee Royale- honning om dagen i 1 år bliver til ca. 4 bægre. Med 2 gram Gelee Royale pr. bæger skal der bruges 8 gram i alt til et årsforbrug . Hver dronningeceller giver ca. ¼ gram og det betyder, at et årsforbrug af Gelee Royale-honning kræver ikke mindre end 32 dronningeceller!

6. Propolis.
Navnet Propolis er græsk og betyder frit oversat "forsvar foran en by". Propolis er biernes vigtigste forsvarsmiddel mod bakterier, svampe og virus. Det er et klæbrigt materiale, som bierne indsamler fra forskellige planter og træer. Det er ren og skær det vi kender som harpiks. På planter og træer beskyttet harpiksen mod svampe, bakterier, virus, som kunne finde på at ødelægge knopperne eller insekter og dyr, som ville æde knopperne. Bierne blander harpiksen med spyt, og når bien når hjem i stadet også ned voks. Bierne placerer Propolis´ omkring stadets indgang og tætter alle sprækker i stadet med den klæbrige substans. For os, der har trugstader, kitter bierne drækbrædderne sammen og har vi ikke fået dækbrædderne lagt tæt, så fylder bierne sprækken ud med Propolis. I opstablingsstaderne er det den hullede plasticplade under stadets låg, hvor bierne kitter hullerne til med Propolis. Dronningegitrene lægger de også Propolis på. Ikke kun på gitteret men i høj grad langs dets sider. Det er særligt i foråret, hvor harpiksen er blød på træer og planter, at bierne henter harpiksen og omdanner den til Propolis. Kombinationen af harpiks, som af naturen er skabt til at beskytte planternes knopper og biens mundsekret, som er skabt til at beskytte bien samt biernes voks, har i de mange millioner af år fungeret som en effektiv beskyttelse mod sygdomme. Jeg har tidligere omtalt Lund Aagaards studier af bistadet. Han fortæller, at han et år fandt en død mus i stadet, som bierne havde balsameret med Propolis. Popolis-en havde holdt musen velbevaret og uden råd, selv om den havde ligget i stadet i flere måneder. Propolis er et meget gammelt lægemiddel. Kendt og anvendt i årtusinder. I Ægypten ved man, fra de velbevarede udgravninger, at propolis og honning blev brugt ved balsamering, men det anses også sandsynligt, at Propolis blev brugt ved operationer. Man har mumiefund, hvor den opererede levede i mange år efter en trepanering – åbning af hjerneskallen og hvor der er brugt Propolis til at lukke såret og holde infektionen borte. I Koranen er Propolis også nævnt. I vers 69 står – oversat fra arabisk : "Din herre (Allah) talte med inspiration til bien, idet han sagde: Byg jeres huse i bjergene og i træerne og af de materialer med hvilke mennesker bygger skjul for jer. Der vil så af jeres maver fremstilles en væske af forskellig farve, hvori der vitterligt findes en medicin for mennesker. Se heri findes et tegn for mennesker, der søger sandheden". Fra arabisk side er det påstået, at "medicin for mennesker" er identisk med kit-harpikse/ Propolis, som har været anvendt i århundreder i de arabiske lande. Det er også almindeligt kendt, at i Inkariget, før spanierne i begyndelsen af 1600 tallet ødelagde landet, at man her anvendte harpikse fra træer og buske mod infektioner og ledsagende feber. Naturmennesket har intuitivt vidst, hvor man kunne hente harpikslimstoffet og at det kunne helbrede bestemte sygdomme. Stoffet er omtalt i utallige lægeskrifter helt op til slutningen af 1800 tallet, men falder så ud – uvidst. Ordbøger fra starten af 1900-tallet fortæller, at Propolis er bivoks!!! Og det er jo en forvanskning, da stoffet intet har med bivoks at gøre.
Derfor er Lund Aagårds opdagelser også mere en genopdagelse.
I Lund Aagaards optegnelser findes der et afsnit, som jeg synes I skal høre, og jeg citerer: "Sidst på efteråret 1970 fik jeg en bullen finger, som efter gammeldags recept badede i opløst sæbevand 2 på hinanden følgende dage med det resultat, at fingeren den tredje dag så ud til at være så betændt og skrækindbydende, at der kun var lægebehandling tilbage. Jeg besluttede mig til – inden lægebesøg – at prøve stoffet, også i et sådant håbløst tilfælde. Det skete en aften, hvor jeg anvendte ca. 20 gram tørret Propolis, som jeg findelte så godt som muligt og tilsatte vand i 35-40 graders varme – lige nok til, at jeg kunne placere fingeren i den noget grødede masse. Således sad jeg vel 40 minutter, hvorefter jeg, uden at vaske fingeren af, viklede den ind i gaze. Næste morgen var fingerens stærke bullenhed og rødme totalt forsvundet, og fingeren føltes normal og selv ømheden var uden betydning. Selv min skeptiske kone, der er så indgroet med sygeplejerskens grundlæggende opfattelse af sygdomsbehandling, måtte indrømme, at der forelå en behandlingseffekt uden sidestykke"
Lund Aagaard var meget optaget af Propolis´ fantastiske evner og fortalte herom i den lokale biavlerforening og senere i et større biavlerforum i Hillerød i efteråret 1970, og dette møde satte en del i gang. Dagspressen fik fat i Lund Aagaards opdagelser og det løb landet rundt. Og i Biavlerbladet kom der også en artikel om hans opdagelser. I løbet af kort tid blev han nærmest væltet af telefonopkald fra mennesker, som led af vidt forskellige sygdomme og som bad om at få tilsendt en portion Propolis. Pludselig meldte EKSTRABLADET sig. Det viste sig, at bladet gennem nogen tid i kulissen havde fulgt Lund Aagaards arbejde og havde selv foretaget studier på Propolis og nu var de klar til en artikelserie, hvis Lund Aagaard ville samarbejde med bladet. Han følte sig presset til at sige ja. Ekstrabladet artikler medførte hurtigt, at den daglige post kom op på 3-400 breve – en enkelt mandag endda over 700 breve. Og bønfaldende breve kom nærmest i stakkevis. I hans store rapport, dækkende fra 15. april til 1. juli 1972 fortæller han at have modtaget 15.000 breve og skriver: "Hvad får mennesker til at skrive ofte lange breve og til i denne forbindelse at komme dybt ind på intime forhold om sygdomme, som de ellers næppe ville have fortalt deres egen læge. Først og fremmest mange skuffelser over at være prøveklud for mange slags medikamenter, behandlinger og afledende forklaringer om sandheden, dernæst for døden og sidst, men ikke mindst det håb, der altid lever i ethvert menneske om at kunne blive rask – eller i hvert fald at kunne leve sådan med sine af sygdomme påførte svagheder, at livet kan forekomme tåleligt",
Man kan faktisk sige, at han blev væltet i succes. Der blev startet et interessent-selskab. NORDISK PROPOLIS A/S. For bare det at svare de mange breve, lå uden for hans mulighed. Hans daglige arbejde som kommunechef tog alle hverdages arbejdstimer, så der var kun weekenderne. Alle fik svar! Det andet store problem var at skaffe nok Propolis. Han havde fået indledt et godt samarbejde med Dbf som fulgte hans problemer op ved artikler i bladet. Snart samlede biavlerne over hele landet Propolis og sendte det til Lund Aagaard og denne indsamling blev hurtigt sat i system og biavlerne blev honoreret med 1 kr. pr. gram Propolis. I en rapport vurderede han at de 8500 biavlere (1972) kunne samle 3000 kg Propolis, som for biavlerne havde en værdi af 3 mill. Kroner.
Interessenterne i det lille firma tog sig af de mange breve og besvarelser, medens Lund Aagaard kunne koncentrere sig om udvikling og produktion af Propolis. Efter en grundig sortering og rengøring delte han det i 4 (5) forskellige kvaliteter:
1. Propolis Grande – en grov sortering i størrelse over 2,5 x 2,5 mm.
2. Propolis Granuleret – en kvalitet efter en særlig finsortering – fra 0,5x2,5mm
3. Pulver-Propolis – næsten som mel – under 0,5 mm
4. Fast Propolis – æltet i stænger a ca. 10 – 12 gram – tilvirkes i det væsentlige af den Propolis, der findes ved indgangen til bistadet – eller af den tidlige høst af ny Propolis ved skrabning af dækbrædderne.
5. Propolis væske – en delvis opløst blanding i alkohol eller acetone

7.Behandlingsforslag
"Et af vore store hospitaler, der "prøvekører" disse kvaliteter, har meddelt, at Propolis er uskadeligt for mennesker selv i større mængder, hvorfor der da også hidtil ikke er opstået tilfælde af, at Propolis har virket skadeligt" Citat fra afsnittet "Retningslinier for brugere af Propolis. K. Lund Aagaard, Helsinge den 1. Juli 1972.

Advarsel Lund Aagaard sendte med alle sine forsendelser med Propolis en advarsel om, at ganske, ganske få mennesker er allergiske overfor Propolis og indskærpede at man inden man påbegyndte behandlingen, tog en smule Propolis i munden og tyggede den i nogle minutter. Mærkede man ingen udslet etc. de følgende timer, kunne man roligt gå i gang med behandlingen. I 214 svarbreve fortalte kun 3 om symptomer på allergi/udslet. Det svarer til mellem 1 og 2 %

-o-
214 svarbreve gav følgende positiv virkningsspektrum: Kun 3 skrev om allergi og kun 3 havde ingen mærkbar effekt.

Citat fra 2. rapport, K. Lund Aagaard, 9. August 1972.

-o-
Kvalitet Propolis Grande, der tygges
Mundbetændelse
Stoffet viser, ved effektiv tygning efter et par minutters sammentygning foran i munden, en meget stærk effekt og flere udtaler, at der kun gik meget kort tid – få timer – inden betændelsen var i stærk aftagen, og i almindelighed var tilstanden et døgn efter i meget stærk bedring, og i flere tilfælde varede sygdomsforløbet kun i tre dage – men i hvert fald højst 4 – 5 dage. Citat fra 2. rapport, K. Lund Aagaard, 9. August 1972

-o-
Kvalitet Propolis Grande, der tygges
Halsbetændelse
Når en halsbetændelse for eks. Blev bemærket om morgenen, og der omgående blev taget en lille portion, som foreskrevet 1,5 gram, kunne en bedring mærkes efter et par timers forløb, og efter endnu 1 portion kunne tygningen indstilles sidst på eftermiddagen for de flestes vedkommende, idet infektionen, der ytrede sig ved rødme i inderste halsregion, var forsvundet. I mere svære tilfælde med akut halsbetændelse måtte tygningen fortsættes også den næste dag for at slå infektionen ned. Citat fra 2. rapport. K. Lund Aagaard, 9. August 1972

-o-
Kvalitet Propolis Grande, der tygges
Betændelse i bihulerne.
Denne meget almindelige infektion kunne efter to dages forløb påvirkes af Propolis, og sygdomsforløbet var som regel afsluttet efter 4- 6 dages tygning. Mere kroniske tilfælde kunne ligeledes klares på kort tid, når der samtidigt blev anvendt pulver-Propolis. Citat fra 2. rapport. K. Lund Aagaard, 9. August 1972.

-o-
Betændelse i øreregionen Er forsøgt bekæmpet med sædvanlig tygning kombineret med pulver-Propolis med et godt resultat, men tidsintervallet har været stærkt varierende fra 5 – 6 dage. Citat fra 2. rapport. K. Lund Aagaard, 9. August 1972.

-o-
Betændelse i øjne.
Hornhindebetændelse lader sig påvirke ved såkaldte "dobbelt" –anvendelse af Propolis, dels ved tygning og dels ved indtagelse af pulver-Propolis. Der foreligger lægeudsagn for, at det virus, der var årsag til en hornhildebetændelse, var i stærk nedbrydning ved denne behandling. Betændelser i det ydre øje er i flere tilfælde søgt bekæmpet med få dråber af et udtræk af pulver-Propolis med et godt resultat, idet infektionen var ovre dagen efter. Citat fra 2. rapport, K. Lund Aagaard, 9. August 1972

-o-
Udslæt og udvendige betændelser af mindre art
Er bekæmpet effektivt med Propolis-blandet spyt, der er smurt på udslettet eller på en mindre betændelse, og resultatet har været fint og hurtigt Citat fra 2. rapport. K. Lund Aagaard, 9. August 1972.

-o-
Sygdomme i urinvejene.
Der foreligger flere meddelelser om, at mennesker, der har taget Propolis som kosttilskud for eks. halsbetændelse eller bihule-betændelse samtidigt er sluppet af med en blærebetændelse på samme tid og endda før. Betændelse i nyrerne har vist sig at kunne påvirkes ret hurtigt af Propolis-grande, og stoffet har allerede hjulpet adskillige mennesker, der på grund af tidligere operation kun har én nyre, hvor en betændelse ville være direkte livsfarlig, hvis den ikke blev stoppet effektivt.
Betændelser i prostata-kirtlen påvirkes også, og der er flere eksempler på, at ældre mænd har genvundet evnen til at kunne lade vandet normalt. Citat fra 2. rapport, K. Lund Aagaard, 9. August 1972.

-o-
Infektioner med bylder og årebetændelse
Lader sig også påvirke af Propolis i den "dobbelte" form og ofte meget effektivt i løbet af 4 – 6 dage, men der er også meddelt et længere forløb, men med positiv udgang. Citat fra 2. rapport. K. Lund Aagaad, 9. August 1972

-o-
Infektioner i fordøjelseskanalen
Har i mange tilfælde kunnet bekæmpes med kvaliteten granuleret-Propolis som kosttilskud. Der meldes om bedring af tilstandene og om at stoffet har virket bedrende på fordøjelsen og givet en bedre afføring. Citat fra 2. rapport. K. Lund Aagaard, 9. August 1972

-o-
Sårbehandling ved betændelse
Er prøvet af adskillige, der beretter, at pulveret er meget aktivt. Jeg har ikke nogen klar forestilling om, hvorledes pulveret er anvendt, men ved dog, at der i enkelte tilfælde er anvendt honning som grundmateriale, hvori der er blandet en passende mængde pulver-Propolis. Man har dernæst smurt "salven" på det betændte sår. Citat fra 2. rapport, K. Lund Aagaard, 9. August 1972.

-o-
"Buldne" fingre m.v.
Lader sig også påvirke af pulver-Propolis, når dette slemmes så meget op i vand, at det dannet en grødet masse. Holder man fingeren heri indtil 1 time, berettes der, vil bekæmpelsen være nedkæmpet i løbet af 6 – 8 timers forløb. I særlig ondartet tilfælde er tilligemed anvendt alm. tygning af 3 – 4 portioner a 1,5 gram. Citat fra 2. rapport. K. Lund Aagaard, 9. August 1972.

8."Nedsmeltning" og ophør...
Allerede i 1967 kontaktes Medicinalfabriken NOVO. De får sendt Propolis og forklaringer, og svarer interesseret. Løbende kontakt. 3. August 1971 kommer endeligt svar fra NOVO. På den ene side meget positivt, men samtidigg afvisende, idet forsøg på mus ikke havde vist nogen effekt overhovedet. I 1971 skrev Lund Aagaard til sundhedsstyrelsens chef, medicinaldirektør Ester Amundsen og sendte 1. Rapport. Og det blev løbende fulgt op med 2. Rapport. 10. September 1971 sendte medicinaldirektøren et længere svar, og gav gode råd og henvisning i forhold til medicin- og apotekerloven. Firmaet vokser – 30 ansatte I starten af januar 1972 fik Lund Aagaard pludselig besøg af politiet i Hillerød. Der skulle optages rapport, idet han var meldt for overtrædelse af apotekerloven. Uklart om resultatet. Enten trukket tilbage eller bøde på 10.000 kr.!
1977 – 2 unge hud-læger fra Marselisborg skriver to længere artikler i "Ugeskrift for læger" hvor de to læger fremstiller Propolis som stærkt allergifremkaldende. Artiklerne kommer frem på en hudkonference i Aarhus. Konferencen betalt af medicinalbranchen. De 2 unge læger kommer ensidigt til orde i såvel radio som TV´s nyhedsudsendelse. Også her advarer de mod Propolis!. Lund Aagaard protesterer og indenrigsminister Egon Jensen må forsvare Danmarks Radio´s eensidige anklage. Som jeg læser det, føg det med beskyldninger frem og tilbage.
Salget faldt katastrofalt.
Personalet afskediget – Salgsorganisationen solgt til tysk firma. K. Lund Aagaards firma går konkurs!