Lidt om skadedyr skrevet af Ole Hvass, andres bemærkninger er velkomne   

Skadedyr er et vidt begreb.    
De fleste biavlere, som siger skadedyr tænker ofte på Varroamider, men der er andre:

Gedehamse er af natur kødædere og går ikke af vejen for en lille bi-steg.
Det er mest små og svage familier, det går ud over. Men det kan være irriterende når der er så mange af dem, at de kravler mellem ens fingre.
Desuden bør man som biavler tænke på at Gedehamse sandsynligvis kan overføre sygdomme, tænk på at før hvepsen kom til dig så har den måske været ude og tygge i en død rotte. Det er nu engang dens natur og ganske udmærket, så lang tid den ikke bagefter kommer og sætter sig på spegepølsemaden eller honningtavlerne.
Jeg har selv brugt Eddike fælden mod Gedehamse. Og synes, at det er den bedste metode, når der er for mange.

Eddike fælden mod Gedehamse
  Der er mange der har problemer med Gedehamse om efteråret, derfor vil jeg her vise hvad jeg selv har gjort.    
Fælden kan bruges næsten overalt, hvor der er plads til den. Dog skal den nok ikke placeres direkte bag i trugstader, om foråret, inden bierne har fundet vand.

Opskriften kan skaleres op eller ned efter hvor slemt problemet er, men de angivne mængder, er ud fra den viste fælde.

1 stort glas (Her Ca. 1 Liter)

 fyldes 1/2 - 2/3 med vand

 tilsæt 1 kop eddike (opløsningen skal lugte kraftigt af eddike)

 eventuelt kan lidt lage fra syltede asier eller agurker tilsættes, men det er ikke nødvendigt, og pas på det ikke lugter for sødt, så bierne tiltrækkes.

Rør let rundt i vædsken.

 Et skvæt eller en spiseskefuld sulfo opvaskemiddel, tilsættes til sidst.

Herefter skal der helst ikke røres for meget i vædsken, da sæbebobler nedsætter fældens effektivitet lidt.

Sæt fælden et sted, hvor det ikke regner, for eksempel et tomt bistade eller lignende.
Når fælden er så fyldt, som på billedet hældes den øverste faste del ud (Det gjorde jeg 2 gange)

Fælden virker ved at eddike-duften tiltrækker Gedehamsen (Honningbier er normalt ikke interesseret i sure ting, og slet ikke om efteråret)
opvaskemidlet bevirker at vand trænger ind i tracheerne og drukner hvepsen. Mærkeligt nok lader det ikke til at være ubehageligt for hvepsene, idet de normalt fortsætter ned i vædsken, selv om de kvæles!
Som det ses på billedet fungerer fælden, selv om der er rigeligt med døde hvepse til at nyankomne kan kravle op på de døde.

Den viste fælde stod i et tomt bistade, imellem 2 trugstader med honningbier. Der røg nogle enkelte bier med i fælden, men ikke så det betød noget.

Man åbner trugstadet, og der sidder en mus og ser helt uskyldig ud.
Men lad ikke udseendet narre dig. De steder, hvor jeg har set mus i stadet, har bi-familien ikke overlevet vinteren!


Jeg satte en musefælde op (smæktypen) og fangede 3 mus med lys underside.
Der var ihvertfald ikke tale om spidsmus.

Jeg har desuden hørt en biavler (Ivan), der mente at et dronningegitter foran flyvesprækken kunne øge antallet af overlevende bi-familier markant, ved at holde mus ude.

Metoden er uden tvivl god, hvis man er sikker på, at det kun er flyvesprækken de klemmer sig igennem. I mine gamle trugstader, er jeg ikke altid så sikker på hvor musene er kommet ind.