Nyt ansigt i D. B. F.s hovedbestyrelse

På hovedgeneralforsamlingen i D. B. F. i Næs­tved i maj 1965 indvalgtes biavlslærer Osvald Mortensen, Astrup, Arden, i hovedbestyrelsen. Der er således i hovedbestyrelsen kommet »et nyt ansigt«, men for de fleste biavlere er der tale om et godt gammelkendt ansigt, og T. f. B. taler sikkert for et meget stort antal biavlere, når Osvald Mortensen ønskes velkommen i le­delsen af D. B. F. fremover.

Osvald Mortensen fik sine første 2 bihuse i 1932, og udvidelse fandt sted i det tempo, bierne kunne dække udgifterne. Tempoet var ret imponerende, for i 1953 blev der indvintret 170 bifamilier, men i 1963 kom der en meget alvorlig giftskade, hvor 63 familier gik helt til grunde, så det må aftvinge respekt, at bigården i år er kommet op på 140 indvintrede familier. Fra 1939 har Osvald Mortensen virket som tilsynsmand, fra 1940 som medlem af bestyrelsen for Aalborg Amts B. F, heraf de sidste tre år som formand.

Osvald Mortensen har givet tilsagn om i 1966 at skrive »Månedens Arbejde« og hans lange erfaring, som foreningsmand, som biavlslærer og som biavler borger for, at såvel begyndere som viderekomne biavlere kan få glæde af »Månedens Arbejde« nu i jubilæumsåret.

Månedens arbejde - 01

Jeg var meget betænkelig ved at efterkomme redaktørens anmodning om at skrive »Månedens Arbejde« i 1966, men jeg håber, det vil lykkes i det kommende år at så nogle frø, der kan spire, og at i det mindste begyndere må finde et og andet guldkorn at arbejde med.

Gennem 25 års arbejde blandt biavlerne har erfaringerne lært mig det umulige i at bringe den »recept«, hvorefter al biavl kan drives. Trækforholdene, og dermed muligheden for lønnende bi­avl er så vidt forskellige selv ved meget korte afstande, at betingelserne for at drive lønnende biavl også varierer stærkt. Jeg tror imidlertid at kunne fastslå, at den intensive drift i landbruget ikke giver muligheder mere for at opnå et rimeligt honningudbytte ved stationær biavl. Bi­avleren må derfor selv beslutte, om han ønsker større honningudbytte ved at tage besværet med udebigårde eller ved vandring til frøafgrøder, eller om han vil nøjes med det ringere udbytte fra en stationær bigård.

Nu da disse linier skrives, har vinteren holdt sit indtog med frost og sne. Biavleren sidder vel lunt inden døre, men hvordan er det med vore små venner derude i stadet? Har du sørget for foder og pakning? Er din samvittighed i orden? Jeg vil gentage, hvad der flere gange er omtalt i disse rubrikker gennem årene, husk at se efter om flyvespalten er i orden. Den må ikke være tilstoppet af is eller sne eller af døde bier. Luf­ten skal kunne blive fornyet inde hos bierne, og flyvespalten bør være åben i fuld bredde. Man bør også holde godt øje med flyvebrættet i denne tid. Nu, når jorden er dækket med sne og knaphed på føde i mark og skov tvinger fuglene til at søge til vore boliger, kan musvitten blive en ubehagelig gæst i bigården. Det skal jo ikke gerne gå som hos den biavler, der i fjor måtte se sin bedste familie gå til grunde, fordi musvitten havde affolket stadet totalt. Har musvitten fået smag på stadets indhold, må man enten slå knækflyvebrættet op, eller endnu bedre spænde net foran stadet, så fuglene ikke kan komme til at lokke bierne ud ved at banke på flyvebrættet.

Vi er nu midt i vinterens hjerte, og det er bi­avlerens stille tid, men der er dog kun ca. 100 dage til, at vi så småt skal i gang igen. Er vi så rede til den travle tid? Erfaringen gennem 33 år som biavler har vist mig, at det er bedre at forebygge end helbrede. Nu kan man nå en mængde arbejde, og jeg benytter tiden til f.eks. at koge alle rammer og magasiner i sodalud. Det er behageligt at arbejde med rent materiel, og man hæmmer en eventuel nosema i at brede sig.

Der har gennem årene været mange problemer fremme, og jeg tænker her navnlig på to ting, der har været drøftet gennem lang tid, og som nu synes at skulle kunne løses på en tilfredsstillinde måde. Det er en konsulentordning og en honningcentral. Sidstnævnte er jo nu star­tet, nu ligger det jo så hos biavlerne selv, om de vil slutte op i rækkerne.

Vinteren er mødernes og generalforsamlingernes tid, der bør biavleren møde frem og give sin mening til kende, så lederne kan få indblik i medlemmernes ønsker. De lange aftener egner sig også til at studere den litteratur, der foreligger om biavl. Der er måske mange der mener, at det foreliggende er forældet, men det er dog trods alt der man finder grundlaget for al biavl i Danmark, og mon det ikke her var på sin plads at indskærpe vigtigheden af at studere giftloven, så at man i det mindste selv er klar over spillets regler, det er jo sådan, at mange erstatningssager desværre har kunnet afvises på grund af den skadelidtes manglende kendskab til loven.

Osvald Mortensen, Arden, Astrup.

Månedens arbejde - 02

Mens det i februar gælder om at holde bierne i ro, nærmer sig tiden, vi ventede så længe på, en dag med tilpas høj temperatur, så bierne kan tage en god renselsesudflugt. Man skal ikke an­spore dem til at komme ud, hverken ved at slå flyvebrættet ned, så solens stråler på sneen lok­ker, eller ved at banke på stadet for at høre, om der er liv indendørs. Som en gammel erfa­ring kan nævnes, at den eller de familier, som længst holder sig i ro, ofte viser sig som dem, der har overvintret bedst. Vi har nu haft frost og sne i 2¹/2 måned, og der er ingen udsigt til, at vinteren er forbi foreløbig, men er forhol­dene ellers i orden i bigården, og familierne forsvarligt indvintret, sker der intet, kun må vi sørge for, at der ikke danner sig ispropper i flyve­åbningen, hvad der jo er risiko for med skiftevis frost og tø.

Selv om vinteren i år har været lang og til ti­der med ret streng frost, vil bierne, naturen tro, så småt begynde yngelansætningen sidst i februar, og efter renselsesudflugten tager yngelansætningen fart, og nu stilles der store krav med hensyn til foder og blomsterstøv. Det nytter kun lidt, at der er foder nok, hvis blomsterstøvet mangler. På de egne, der er fattige på pollengivende plan­ter, kan det knibe med at få familierne i gang, det var ønskeligt, om vi var længere fremme med forsøgene med de forskellige pollenerstatninger, så vi kunne vide, hvor stor betydning de har ved forårsudviklingen. På den dag, bierne holder renselsesudflugt, bør man efterse pakningen, og hvis den er fugtig, bør den udskiftes. For en sikkerheds skyld kan man forsigtigt løfte et eller to dækbrædder for at se, om der er foder nok. En familie med for lidt foder kan hjælpes, enten med en sukkerkage, eller såfremt temperaturen tilla­der det, med flydende foder.

Medens vi venter på travlheden i bigården, kan vi passende se tilbage på sidste år og gøre status over vore mangler og forsømmelser. Uden tvivl er der noget, der ikke blev gjort, eller det skulle have været gjort anderledes og bedre. De sidste forberedelser til den travle tid er vel overstået, såsom rammerne trådet, vokset sendt til omsmeltning, så kunsttavleme er ved hånden, når de skal bruges.

I en tid, hvor der diskuteres rationel biavl med vandre- eller opstablingsstader, er der må­ske grund til at pege på, at de ændrede muligheder for en lønnende biavl berettiger til andre stadetyper, og der er ingen tvivl om, at opstablingsstadet er arbejdsbesparende, men af hensyn til økonomien er det vist ofte nødvendigt for mange biavlere at bevare den stadeform, man nu engang har. Man må så udnytte den bedst muligt efter de foreliggende forhold. Der er ingen tvivl om, at opstablingsstadets principper nogenlunde kan overføres på de gamle 12 X 10 og lavnormal stader, men det kræver jo noget mere arbejde, idet vi skal have fat i hver enkelt tavle, når vi skal flytte yngellejet op i magasinet og fylde op med lyse, udbyggede tavler fra sidste år nedenunder. Når dronningen så er gået ned i under­rummet, lægges vandret gitter på. Vil man be­nytte denne fremgangsmåde, gælder det imidler­tid om at bevare varmen i magasinet, hvilket let­test kan gøres ved at lave en kasse af isoleringsmateriale, der lige kan sættes ned over magasi­net. Se i øvrigt T. f. B. no 1, der bringer en ar­tikel om driftsform med opstablingsstadet, og udnyt de erfaringer så vidt gørligt. Efter i flere år at have arbejdet med alle tre stadetyper med deres fordele og mangler, er der for mig ingen tvivl om, at L. N. er den rammestørrelse, der giver mig det største honningudbytte, men i det store og hele er 12 x 10, når der arbejdes med samme rammemål i magasinet udmærket, men det kræver vel noget mere arbejde for at give et passende udbytte (mere herom senere).

Sidst i måneden skulle der gerne være så me­gen varme i luften, at de første blomster som vintergæk og erantis m. fl. er fremme sammen med hasselbuskenes blomster, så det første blomsterstøv kan indbæres, og er familierne fuldt be­skæftiget hermed, er vi sikre på, at de er i orden, og at yngelansætningen er i fuld gang, og så er der ingen grund til på dette tidspunkt at åbne for stadet for eftersyn, såfremt der ikke er andre grunde herfor.

Osvald Mortensen, Astrup, Arden.

Månedens arbejde 03

Det gamle ord, når dagene længes og vinteren strenges, har haft sin gyldighed i år, idet vin­teren fortsætter, og her i sidste halvdel af februar har temperaturen været nede på -18°, og bierne har endnu ikke haft nogen udflugt, de enkelte der har forsøgt er havnet på sneen og døde af kulde, så foreløbig må vi indstille os på en sen forårsudvikling, og det kan måske komme til at knibe med at få familierne til­strækkeligt udviklet til udnyttelse på det tidlige træk på f. eks. raps i maj, men lad os håbe, at naturen råder bod herpå med en senere udvik­ling af plantevæksten.

Men trods sne og kulde vil der i april være fart i udviklingen, og vi må håbe, at den lange kuldeperiode har sparet på familiernes energi, så overvintringen er god, og de udvikler sig med explosiv hast, så der indhentes noget af det tabte.

leg har tidligere nævnt foder og blomsterstøv; nu hvor yngelansætningen rigtig tager fart, bru­ger bierne meget vand, det vil spare mange biers liv at give vand i staderne enten med en Millers fodrer eller en flaskefodrer, husk de gamle biavlere sagde, at om foråret var hver bi en 2 øre værd, så sørg for læ i bigården, læg tørt materiale, enten sække eller halm eller lig­nende foran staderne, så hjemvendende bier ikke skal stivne på den kolde jord, jo flere bier der er i stadet, des større yngelleje kan der startes med, og familien vil hurtigere blive kraftig til det tidlige træk. På en solrig dag, med godt flyvevejr, hvor bierne er i livlig aktivitet, kan man på flyvebrættet læse en hel del om familiernes til­stand. Kommer de hjem med rigeligt blomster­støv, kan man regne med at dr. og dermed yngelansætning er i orden; hvis der er mange hvide krystaller på flyvebrættet, er sukkerfode­ret krystalliseret, og der må fodres med vand eller en tynd sukkeropløsning, for at bierne kan op­løse det krystalliserede foder. Der er måske grund til at advare de biavlere, der har haft bierne på rapsmarkerne, med hensyn til rapshonning i vin­terlejet, da familierne tit går til grunde på den krystalliserede rapshonning.

Er der mange døde bier foran staderne efter renselsesudflugten, vil det være klogt at indsende prøve til Statens Biavlsforsøg og få konstate­ret, om der er tale om nosema, så der kan gri­bes ind i tide og familien reddes fra undergang.

Enhver må være sin egen lykkes smed, og kender vi vor egns trækforhold til bunds, er vi også klar over, hvad og hvornår de forskellige arbejder skal gøres for at have familierne i orden til et bestemt træk. For biavlere med et tidligt træk vil det vel være en fordel med drivfodring i april for at fremme yngelsætningen, men vær varsom hermed, så familierne ikke går i sværmtilstand, foder aldrig med større mæng­der end at foderet bliver omsat i yngel, det må ikke oplagres i tavlerne, så der bliver for lidt plads til dronningen. Såfremt der er indvintret på et forholdsvis stort vinterleje, skulle der være plads nok i denne måned, men er det af en eller anden grund nødvendigt at give mere plads sidst i måneden, udvides med en lys udbygget tavle i første omgang, da der muligvis på nu­værende tidspunkt er for få unge bier til at ud­bygge kunsttavler.

Det er nu på høje tid at få vandingsanlæg­get i orden, såfremt bierne ikke har adgang til vand indenfor 300 m fra bigården i mose eller andre vandløb (giftlovens bestemmelser). Med de gentagne forureninger af vandløb med giftstoffer er der særlig grund til at anlægge vandingsanlæg i bigården, for såvidt muligt at få bierne til at hente deres vandforbrug der, og så må vi huske at anmelde bigårdens beliggen­hed til kommunalbestyrelsen inden 1. april, ligesom senere flytninger. Det er beskæmmende, at i flere kommuner er der kun enkelte biavlere, der anmelder sine bier. Såfremt det ikke allerede er foretaget, bør man nu undersøge, om der er døde, eller dronningløse familier, de uddøde sta­der tømmes hurtigst muligt for tavler for at und­gå røveri, og flyvespalten lukkes for senere at rense og flambere stadet, inden der sættes en sværm i det. I almindelighed vil det være klogt at dræbe eventuelt dronningløse familier i stedet for at forene dem med andre, man skal være sikker på, at der ingen sygdom er af nogen art, dette gælder også forening af to eller flere små familier.

Hvornår det er tiden at begynde udvidelsen af yngellejet med kunsttavler, kan vel næppe opgives, men en rettesnor jeg fik som nybegyn­der lød, når stikkelsbærbusken blomstrer, kan du begynde med kunsttavler, for så er der unge byggelystne bier i tilstrækkelig mængde, og deres energi skulle jo gerne udnyttes på en for­nuftig måde.

Det vil være klogt på nuværende tidspunkt nøje at følge de enkelte familiers udvikling med senere dronningfornyelse for øje selv unge dr. fra i fjor kan vise sig at være af så dårlig kva­litet, at de ikke evner at føre familien op, så den kan give et nogenlunde udbytte.

Da det som bekendt er de store familier, der giver mest honning, er der måske grund til at forene to eller flere familier, idet det er bedre at have en kraftig familie, der kan give et godt udbytte, i stedet for to svage, der kun kan samle til yngellejets vedligeholdelse.

Osvald Mortensen, Astrup, Arden.

Månedens arbejde 04

I maj kommer den travle tid for biavleren med rengøring og undersøgelse af familierne for sygdom, og tiden for udvidelse er inde.

Vi må nu sørge for tilstrækkelig udvidelse af yngel­lejet. Jeg vil foretrække at foretage udvidelsen på 6n eller højst to gange med yngeltavler flyttet op i magasinet. Når vinterlejet har været på 10-12 tavler, flyttes 4-6 tavler med yngel op i magasinet, underrummet fyldes op med kunsttavler foran og bagved de tilbageværende yngeltavler, det antal, der passer til familiens størrelse. Magasinet anbringes med yngeltavlerne anbragt således, at de står over yngelen i underrummet, så vi holder yn­gellejet samlet. Sørg for, at dronningen er i underrum­met og anbring vandret gitter.

Vi behøver ikke at bekymre os om for mange tavler med hensyn til afkøling af yngellejet. Bierne skal nok selv regulere varmen, de tager ikke flere tavler i brug, end de kan holde opvarmet.

Jeg er ikke tilhænger af lodret gitter, men for den, der bruger 10 X 12 med halvmagasin, er det nødvendigt at bruge gitter for at få et nogenlunde honningudbytte. Da der ikke kan bruges samme rammemål i magasinet, må der sørges for, at bierne får deres byggetrang udnyttet i underrummet ved at trække yngeltavlerne bagud og ud­skifte med kunsttavler så hurtigt, det er gørligt, for at familien ikke skal gå i sværmtilstand. Såfremt man øn­sker udbyggede tavler til første udvidelse om foråret, kan de anbringes bag et gitter eller — hvad jeg foretrækker ­bag glasruden. Det vil virke som en sikkerhedsventil mod sværmning. Såfremt bierne får brug for mere plads, tager de disse tavler i brug, uden at dronningen går under glas­ruden. Så har man pæne udbyggede tavler til forårsud­videlse eller til magasintavler.

Ved anbringelsen af magasinerne trækker man alle dårlige tavler med mange droneceller og lignende ud og anbringer dem i magasinet eller omsmelter dem. I denne periode er der ingen grænser for, hvad bierne kan ud­bygge af tavler, og på dette tidspunkt får man tavlerne udbygget uden nævneværdige droneceller. Da alle de unge bier skal producere voks, gælder det om at gøre brug af deres byggetrang, så den bliver udnyttet fuldt ud.

På nuværende tidspunkt skulle der gerne være så godt træk på de tidlige trækplanter, så der skulle blive et dagligt overskud. Hold øje med familierne med de gode ynglekraftige dronnin­ger, så der kan gribes ind i tide, såfremt der viser sig tendens til sværmning. Ved at udtage enkelte yngeltavler, som kan tilsættes svagere familier, sker en vis udjævning. Såfremt der kom­mer et godt honningtræk på raps med en senere trækpause, må man sørge for at holde bierne i ånde ved fodring og udbygning af tavler, men er skaden sket, at bierne er gået i sværmtilstand, opnår man intet ved at forsøge at forhindre dem deri ved at skære dronningceller af, idet man blot forhindrer dem i at udnytte den energi, de har samlet, og som de kun får udløsning for ved at komme til at begynde på bar bund. Ved at sætte sværmen på moderstadets plads opnår man at holde trækbierne samlet, idet alle bier, der har været i marken, søger den gamle plads, og da der ingen yngel er, der skal plejes, bliver den indsamlede honning til biavleren.

På denne tid gælder det først og fremmest om at avle mange bier, da det kun er de meget kraf­tige familier, der giver nævneværdigt overskud, hvorimod man i selve hovedtrækket uden risiko for familiernes senere tilstand godt kan indskræn­ke yngellejet noget, idet man ved hensigtsmæssig pleje sørger for, at yngeltavlerne er fyldt med larver i passende alder, så dronningens æglæg­ning i nogen grad nedsættes i selve hovedtrækket for efter første slyngning at forøges igen.

Osvald Mortensen, Astrup, Arden.

Månedens arbejde - 05

Endelig den 22. april kom foråret til den nord­lige ende af landet efter en eftervinter med sne og ned til 4-5 frostgrader, desværre for biavlerne i den tid erantis, vintergæk og krokus blomstre­de. Bierne fik ikke mulighed for at hente blom­sterstøv her, hvad der er hårdt tiltrængt efter den lange vinter. Nu må vi håbe, at vejret ar­ter sig vel, når anemoner og de forskellige pile­arter blomstrer, så der kan komme fart i den me­get forsinkede udvikling.

Med god pleje kan selv ret små familier ud­vikle sig hurtigt og nå at blive kraftige, til træk­ket på hvidkløveren begynder, som regel om­kring 10.-15. juni.

Mens man i det tidlige forår arbejder på at få familierne så stærke som muligt, kommer tiden, da vi må have opmærksomheden henvendt på at holde familien samlet, dvs. undgå at den går i sværmetilstand. Som tidligere nævnt: Sørg for at der aldrig mangler plads til dronningens æglæg­ning og til den nektar, bierne hjembringer. Under almindelige forhold, dvs. hvor der ingen frøavl er af nogen art, er tiden nu inde til at sætte maga­siner på. Man går nu yngellejet grundigt igen­nem for sygdom og kasserer eventuelt nye tavler med for mange droneceller og ordner nu under­rummet med passende tavler, som skal danne vin­terlejet til kommende vinter, for den, der bruger 1/1magasin, hvad de fleste vel gør, er det en fordel at sætte de udrangerede yngeltavler i ma­gasinet for at sikre sig, at de ikke stadig benyttes til yngel. Personlig er jeg ikke tilhænger af lodret afspærringsgitter, da jeg holder på store kraf­tige familier, men på egne med mindre gode trækforhold kan en lodret afspærring have sin berettigelse. Fyld underrummet op med kunst­tavler, ligesom den tilbageværende plads i maga­sinet fyldes med kunsttavler. Med tilstrækkelige muligheder for at få byggetrangen tilfredsstillet skulle der ikke være større fare for overdreven sværmning.

Er skaden sket, og enkelte familier er gået i sværmtilstand, er kunstigt indgreb herimod kun tidsspilde, at tavlskære dronningceller bevirker kun en udsættelse af sværmningen. Bierne sidder og driver og opklækker nye celler. Min opfattel­se er, at en afsværmet familie plus sværmen rig­tigt behandlet er den, der giver det største udbyt­te. Det er jo trods alt den, der har udviklet sig bedst med de mange individer i de forskellige alderstrin. Sætter man sværmen på moderstadets plads, holder man trækbierne samlet. Da der in­gen yngelleje er de første dage, giver sådan en familie jo et godt overskud, såfremt sværmningen finder sted midt i hovedtrækket.

Det kan blive nødvendigt at slynge honningen sidst i måneden, såfremt man ikke foretrækker at udjævne familierne ved at tage de fyldte ma­gasiner med påsiddende bier og sætte dem på hos mindre stærke familier. Herved opnår man to ting. Først at aflaste de overbefolkede stader, og dernæst samler man honningen, så der kun be­høver at slynges en gang. Jeg foretrækker at slynge, når honningen er moden. Jeg mener, vi får den fineste honning, når der slynges flere gange. Uden at ville blande mig i diskussionen om honningens holdbarhed og kvalitet ved at slynge, før den er moden, kan vi vist snart blive enige om, at naturens orden er at foretrække, når bierne får lov til at færdigbehandle honnin­gen, så den er inddampet og moden, og rigtigt behandlet af biavleren har vi en første klasses honning at sende på markedet. Det vil under alle omstændigheder blive den fremgangsmåde, der bliver lettest og billigst for den almindelige biavler.

Her i hovedtrækket har vi tidspunktet, hvor dronningskifte er lettest at foretage uden uheld, enten det gælder købte dr. eller af egen avl. Her gælder det gamle ord, mætte bier, tilfredse bier, når der er fuld gang i indbæring af nektar, be­mærker bierne knap, at dronningen fjernes, og en ny tilsættes, men lad familien være uden dr. i 3 døgn, inden den nye indføres uden ledsage­bier. Ved et hurtigt eftersyn ser man efter, om bierne er venligt indstillet over for den nye dr., hvorefter man åbner burets trådvæv, så bierne gnaver dr. ud i løbet af 1 døgn. Dronninger af egen avl kan man under disse forhold som regel slippe direkte ud af cellen og til den dr.-løse familie, da den nyfødte dr. ingen stadelugt har, og bierne er travlt beskæftiget med nektarind­bæring. Indfører man dr. under dårligt træk, er det nødvendigt at fodre, for at det lykkes.

Osvald Mortensen, Astrup, Arden.

Månedens arbejde – 06

Var vinteren lang og trang og foråret sent på vej, har vi oplevet en maj måned så varm og skøn som sjældent sker med over 20 gr., så bierne for­håbentlig indhenter det forsømte. Hvordan for­holdene end har været i de forskellige egne af landet, skulle der jo gerne i juli være indbragt så megen honning, at det bliver nødvendig at slynge. Jeg har i sidste artikel skrevet om at lade hon­ningen modne i staderne; såfremt det gode vejr, vi har her sidst i maj, holder, bliver der ingen problemer hermed, da den høje temperatur ned­sætter vandindholdet i nektaren, så den for bierne er nem at inddampe og som følge deraf også nemt for biavleren at behandle og opbevare hon­ningen, såfremt man ikke foretrækker at sende honningen lige fra slynger. Den bedste tid tage honningen for at undgå røveri, med mindst mulige forstyrrelse af bier i et godt træk, er tid­ligt^- om morgenen, så familierne får tid til at falde til ro, inden arbejdsdagen begynder, og der er ingen ny indbåren nektar der kommer med. Der er ingen grund til at vente, til tavlerne er forseglet til bunds. Når først forseglingen er på­begyndt, og der ingen spild er ved at ryste [av­lerne, er honningen moden.

Det vigtigste arbejde i juli måned bliver vel nok at sørge for, at familierne altid har rigeligt med plads til honningen, men også kunsttavler så de unge bier får deres byggetrang udnyttet.

Tiden er nu inde til at få familierne i orden med den kommende indvintring for øje. De afsværmede stader skal efterses, om de er i orden med dr., og om den ser ud til at kunne føre fa­milien videre, ligesom sværmene er i orden, om der ikke er nogle af dem, der har en gammel dronning der bør udskiftes. Selv en god stor sværm vil vise sig ikke at være noget værd til ind­vintring, når dr. ikke er god, i øvrigt gælder det alle familier, at de efterses og dr. fornyes hvor det er nødvendigt.

Med månedens udgang vil trækket på fortræks­egne være forbi, og er der ingen eftertræk, eller man flytter på lyng, bør den sidste honning fra­tages og familierne ordnes, og fodring påbegyn­des i langsomt tempo for at holde yngelansæt­ningen i gang.

Når disse linier læses, nærmer sig tiden for D. B. F.s 100 års jubilæum, og ved en sådan lej­lighed er der måske grund til at kaste et blik til­bage, og se, hvad der er opnået til gavn for bi­avlen og for biavlerne med hensyn til forbedrin­ger. Jeg skal ikke komme ind på stader m. m., det kender de fleste, kun vil jeg pege på, om der ikke kan findes frem til en stadetype bedre end de nuværende.

De første 100 år er passeret, og der har været mange opgaver, som har fundet deres løsning og mange trænger sig på i tiden fremover. For at nævne nogle af dem, der for mig at se bør tages op, er forsøgsarbejdet, både på det praktiske og videnskabelige område, ligesom amtsarbejdet bør videreføres.

Mit jubilæumsønske er en bedre forståelse mel­lem landbrugets konsulenter m. v. for at undgå de meningsløse forgiftninger, vi har oplevet de sidste år, ligesom en ny og bedre giftlov er øn­skelig, så afgørelsen ikke skal træffes af mark- og vejfredsudvalgene, da alt for mange erstatnings­sager er strandet her.

Osvald Mortensen, Astrup, Arden.

Månedens arbejde -07

Med udgangen af juli kan man regne med, at hovedtrækket er slut for de fleste egnes vedkom­mende, og vi står nu over for det arbejde, der skal gøres med hensyn til næste år. Hvis man ikke allerede ved påsætningen af magasinet ved trækkets begyndelse fik ordnet familierne med det nødvendige antal nyudbyggede tavler, må man benytte lejligheden til at få det gjort, nu medens man fratager den sidste honning. Erfa­ringen viser, at familier med forholdsvis nyt tavlemateriel er dem der er det bedste skub i om foråret, i denne forbindelse vil jeg vove at påstå, at jo nyere tavler jo større celler og kraftigere bier, idet jeg mener at gamle mørke tavler, med mange aflejringer af puppehylstre efter mange bilarver, vil give mindre celler og dermed mindre bier, et spørgsmål som har stor interesse, og som forhåbentlig vil blive nærmere belyst ved senere lejlighed (iflg. T.f.B. juni 66).

Bierne har nu opfyldt deres opgave og forhåbentlig fyldt magasinerne med honning, så er deres arbejde tilendebragt med fordampningen og modningen af honningen, og det bliver nu biavlernes opgave at fortsætte behandlingen, så der fremkommer en fin og velbehandlet vare, der falder i forbrugernes smag. Det er en kendsgerning, at selv den fineste honning kan blive dårlig, ja næsten ødelagt ved forkert behandling.

Som de fleste andre, der har en del år på bagen som biavler, mindes jeg den tid, da en honning for at blive betragtet som en fin første Kl.s vare skulle være hård og med det såkaldte hvide flødelag og som følge deraf som regel en grå krystalliseret honning som ikke var til at hugge eller stikke i. Hvor mindes jeg dengang som ung og nybegynder i biavl, og dermed også uerfaren i behandling af honning, hvordan de dengang førende biavlere så på mig med medlidende blikke, når jeg talte om at honningen skulle fremtræde i en mere behagelig konsistens, så den var til at smøre på brød uden at brække kniv og håndled. Ja, ungdom og visdom følges sjældent ad, jeg havde ingen forstand på de dele, hon­ning skal bære fløde for at være holdbar og der­med basta.

Efterhånden som tiden er gået, er der heldig­vis sket ændringer her som på så mange andre områder, jeg tror næppe, der er nogen biavler i dag, der vil drømme om at behandle sin hon­ning så den bærer fløde, ellers skal hans kunder snart få ham gjort opmærksom på fejltagelsen. For behandlingen af honningen, så den bliver en fin 1. kl.s vare, kan ikke gives nogen be­stemt rettesnor: at når den er rørt så mange gange, er den færdig til at sætte på salgsembal­lagen, det afhænger af så mange ting, både hvil­ke planter den er samlet på og luftens fugtighed på det tidspunkt behandlingen foregår. Rapshon­ning krystalliserer som bekendt på få dage, hvor­for en grundig omrøring hver dag er nødvendig, for at den ikke bliver for grov i krystallerne, hvorimod anden honning fra kløver eller andre sommerplanter har længere tid til at krystallisere, og derfor giver mere tid til behandlingen, og der­af følger at røring hver dag er unødvendig, men som en rød tråd igennem hele honningbehandlin­gen går, at honningen skal være moden ved slyng­ningen, og efter at den har stået et par dage skummes den (gælder ikke raps), og behandlin­gen påbegyndes, og så bliver man ved med at røre, til krystalliseringen er så fremskreden, at man kan ikke trække sleven igennem; men pas på at den ikke bliver overrørt, så den bliver fedtet, nok skal honningen være fint krystal­liseret, men ikke mere end krystallerne kan anes på tungen, den må ikke blive så lind at den min­der om gåsefedt, så det er noget af et kunststykke at få sin honning så tilpas rørt, at den er som en honning skal og bør være, selv de mest erfarne biavlere har vel deres vanskeligheder med at få den ens hver gang.

Er der sket ændringer på honningbehandlin­gens område, er det også sket på emballagens, jeg tænker på tiden før og under krigen, da man kunne sælge al sin honning i 21/2 og 5 kg blik­spande. Jeg kan udmærket forstå, når man un­dertiden kom ud for at få tilsendt en prøve på honning, tænk på hvordan de sidste rester i en 5 kg spand vil se ud efter flere måneders ophold i et varmt køkken eller fugtig kælder. Her som på behandlingens område må vi følge kundens krav og sætte honningen på den emballage, der ønskes, det vil sige et halvt kg eller endnu min­dre. Uden at fremhæve noget bestemt, kan vi vist hurtigt blive enige om, at af al emballage er glas den smukkeste, men også den mest uhånd­terlige forsendelsesmæssigt set, så i tiden der kommer, vil vel nok plastikken blive den domi­nerende, og også en smuk og tiltalende der frem­hæver honningens fine udseende, og kunden kan se hvad han køber.

På biavlens og dermed honningbehandlingens område står vi faktisk på samme stade som landbruget for ca. 100 år siden, da enhver selv kernede sit smør, og som følge heraf var kvali­teten jo meget uensartet, det er det samme der gør sig gældende for honningens vedkommende, og spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til en ændring her, jeg mener, at før eller senere vil det blive vanskeligt for den private biavler at sælge sin honning til købmændene; efterhånden som de store supermarkeder kommer frem vil vanskelighederne for den lille biavler blive større afsætningsmæssigt set, jeg tror at honningcentra­lerne som er ved at opstå, vil få en vis betyd­ning i tiden fremover, selvom den udenlandske honning er en hård konkurrent, tror jeg stadig på, den danske honning altid vil kunne finde af­sætning.

Osvald Mortensen, Astrup.

Månedens arbejde 08

Som nævnt i sidste nr. er hovedtrækket forbi med juli måned, og til trods for en ret tilfredsstillende honninghøst har der vel i de fleste bigårde været en del sværmning, og for dem, der ikke står på hovedet i kasserne en gang om ugen (hvad der for øvrigt ingen grund er til), gælder det først om at undersøge, om der er dronning og om æglægnin­gen er tilfredsstillende, ellers må der skiftes dr., hvad der også gælder alle familier, hvor det nød­vendige skifte ikke allerede har fundet sted. Med den drivfodring, som er nødvendig i august må­ned for at anspore til stor yngelansætning, skulle det ikke volde vanskeligheder med en vellykket dr.-indførelse, da mætte bier er tilfredse bier og dermed godmodige og venligt indstillet mod den nye dronning.

Med fjernelsen af magasiner og overflødige tavler i underrummet berøver man bierne deres spisekammer, og hvis ikke vi omgående erstatter den fjernede honning, vil dr. ikke blive plejet, og dens æglægning vil aftage for hurtigt eller helt gå i stå.

Da mange unge bier i forbindelse med en ung dr. er en nødvendighed for en heldig overvintring, må der drivfodres, så der dannes et stort yngel­leje, så der fødes mange bier i august og de første dage i september. Syndes der her, er det forståe­ligt, at mange familier går til grunde om vinteren, da ene gamle bier ved indvintringen går til grun­de i det kommende forår. Derfor gælder det om at have et stort yngelleje på nuværende kritiske tidspunkt.

Mange biavlere foretrækker et minimalt yngel­leje i juli måned, da de i denne måned fødte bier ikke opnår at blive trækbier på fortræksdagene og går til grunde inden indvintring, og kun kommer til gavn ved inddampningen af vinterfoderet, men særligt for dem, der har haft et indskrænket yngelrum, gælder det om at anspore til en kraf­tig yngelansætning, da vi gerne skulle få fami­lierne så kraftige, at de dækker 10-14 tavler 12 X 10 eller 2 X 9 tavler L, N. i to etager, da erfaringen viser, at jo kraftigere familier des bed­re overvintring.

Har bierne stået på lyngtræk eller anden sen afgrøde, skulle problemet med yngellejet være i orden, og den egentlige indvintringsfodring kan påbegyndes straks efter magasinerne er fjernet, det gælder om at være færdig med fodringen så tidligt som muligt og helst inden 15. september, selv om der måske skulle være lidt honning at hente først i måneden, tvivler jeg på, om det er lønnende at vente med indvintring af den grund, men her som andre steder gælder det: bedre sent end aldrig, og er man af en eller anden grund kommet bagefter, kan der fodres måneden ud med et nogenlunde heldigt resultat. Mens man ved drivfodringen bruger en forholdsvis tynd suk­keropløsning, lige dele sukker og vand, da det her gælder om at få bierne i hurtig aktivitet, hvad den større fordampning medvirker til, skal det egentlige vinterfoder gerne være på ca. 66 pct., dvs. to dele sukker 1 del vand, da det sparer bi­erne for et stort fordampningsarbejde.

Jeg har nævnt det ønskelige antal tavler eller rettere den ønskede størrelse på familierne, men man må gøre sig klart, at større familier med mange tavler kræver mere sukker ved fodringen. For at være sikker på, familierne klarer sig gen­nem vinteren, da mange familier har lidt sultedø­den med rigeligt men forkert anbragt foder. Fod­rer man så længe, bierne tager foderet, og lader dem selv sige stop, så skulle der være foder nok, men der er måske grund til at nævne, at familier med et stort yngelleje måske stopper på grund af samme yngelflader. Det ville måske være klogt efter nogle dages ophold at fodre igen, da yn­gelen i mellemtiden er løben ud, og da vinter­klyngen dannes her, er det nødvendigt at netop disse tavler bliver fyldt op for at undgå en kata­strofe med sultedøden. Er alle tavler fyldt, kan man med sindsro se vinteren i møde, og til dem, der vil indvende, at fuldt forseglede tavler er for kolde for en heldig overvintring dette: når der er fodret tidligt, vil der, når frosten indtræffer, og bierne danner vinterklyngen, være brugt en del foder, så der på dette tidspunkt er tomme cel­ler, så der skulle ikke kunne opstå problemer her.

På nuværende tidspunkt dannes grundlaget for næste års "held" i bigården. De synder, man be­går her ved honninghøstens afslutning og biernes pleje indtil og under indfodringen, vil hævne sig i det kommende år.

Osvald Mortensen, Astrup.

Månedens arbejde - 09

Hvor tiden dog hurtigt svinder, igen er en som­mer forbi. Vi synes næsten, vi lige er begyndt arbejdet med bierne, og så er det allerede ved at være slut i denne omgang. Optimister som bi­avlere jo er, startes der med mange lyse forvent­ninger om det helt store, men som regel går det jo sådan, at efterhånden som tiden går, må der slækkes lidt på kravene og forventningerne. Mens der for fortræksegnenes vedkommende kan ses tilbage på et ret godt udbytte, er jeg bange for, at lyngbiavlerne bliver skuffede. Sommervejret slog om med hundedagenes begyndelse, og regn og kulde var mest fremherskende de første 14 dage af lyngens blomstring. Og selv om der var en uge med pænt vejr omkring 20. august, hvor regnen igen tog fat, var det næppe længe nok til blot et nogenlunde udbytte på lyngen.

Den største travlhed er nu Overstået i denne omgang, men der kan nok blive noget for biav­lerne at pusle med i oktober. For det første er det vel klogt at efterse staderne med nødvendige re­parationer for øje, er paptagene tætte, trænges der til fornyelse eller til en omgang tjære, mangler der hængsler og tagholdere, er flyvebræt og ind­gang i orden, så musene ikke kan snige sig ind i staderne og volde forstyrrelser, så resultatet bli­ver bugløb eller i værste fald familiens under­gang.

I oktober vil der forhåbentlig blive mange gode, solrige dage, hvor bierne kan flyve og hen­te blomsterstøv på de senere efterårsblomster, så pollenproblemet kan være i orden. Men selv med nogen flyvning skulle der være lejlighed til, så­fremt staderne er tørre, at få dem malet, hvad der sikkert er hårdt tiltrængt. Efter den lange, sludfulde vinter og den til tider meget varme sommer er malingen nok skallet af mange ste­der, så biavleren bliver ikke arbejdsløs foreløbig.

Vi har nu et overblik over udbyttet og kan gøre op, om det svarer til anstrengelserne, eller om der er noget, der skal gøres anderledes i kom­mende år. Det er ikke nok at have honningen i beholderen, den skal også afsættes, helst til en fornuftig pris. Jeg kan i denne forbindelse ikke lade være med at komme med et lille hjertesuk fremsat af en husmoder i en østjysk købstad. Hun fik hos sin købmand udleveret en dåse ren raps­honning og spurgte, om det virkelig var dansk honning med et sådant udseende og dårlig smag, så foretrak hun rigtignok udenlandsk honning, og tænk så på prisen.

Mon ikke vi efter ovenstående udtalelse skal tænke på fremtiden, hvor vi måske får endnu mere udenlandsk honning på markedet, så vi be­holder vor rapshonning, indtil den kan blandes med anden sommerhonning eller lynghonning. Alene på dette område mener jeg, at de af biav­lerne oprettede honningcentraler og de private kan gøre en indsats for at forbedre honningens kvalitet til glæde både for biavler og forbruger.

Jeg vil håbe, at jubilæumsstemningen stadig er til stede, når vi i denne måned skal betale kon­tingent, så vi tager forhøjelsen på de to kroner med godt humør og tænker på de mange goder, vi opnår for pengene. Som bekendt er mange op­gaver løst og flere trænger sig på, opgaver, der har kostet eller vil komme til at koste penge. Når vi stadigvæk kan slippe med et så beskedent kon­tingent, som tilfældet er, skyldes det i nogen grad salgsafdelingens overskud, så der er grund til at takke dem, der i sin tid fik ideen til dens opret­telse, og så må vi biavlere forstå sammenholdets betydning og handle derefter.

Vi har vel ikke alle fået vore ønsker opfyldt i årene, der er gået, men heldigvis er det sådan, at der sidder mange opfindsomme mennesker ude i amterne og kommer med ideerne, såfremt besty­relsen ikke selv kan få øje på dem, alt til gavn for biavlen.

Med efterårets indtræden skal der være ro i bigården, og alt arbejde indstilles. Også paknin­gen skal være tilendebragt. Jeg hører til dem, der foretrækker en let, porøs pakning; tomme, rene sække — en ned bag glasdøren eller indskud, hvad man nu ønsker at bruge — og et par sække over dækbrædderne, det er tilstrækkelig pakning. Det er vel mere for at suge fugtighed, end for at varme, pakningen har betydning. I denne forbin­delse er der måske grund til at nævne, at såfremt man foretrækker træindskuddet frem for glasru­den, så sørg for, at det ikke går helt i bund, det er ingen skade til, at luften kan passere uhindret.

Osvald Mortensen,

Astrup.

Månedens arbejde - 10

Efter en veltilendebragt vinterfodring med påfølgende pakning, der kan bestå af et par tomme sække ovenover dækbrædderne og ned bag glasdøren, hvad der er tilstræk­keligt, sikrer man sig, at musene ikke kan trænge ind gennem flyvespalten, der på nuværende tidspunkt åbnes i hele sin bredde. Såfremt den under fodringen har været indsnævret. Bierne har brug for luftfornyelse også om vinteren, da der som bekendt stadigvæk er bevægelse i vinterklyngen. Som værn mod mus anbringes en skyder af et dr.gitter i flyveåbningen, sideflyvehullet lukkes med en skyder. De fleste har nok prøvet at få en eller flere fami­lier ødelagt eller i bedste fald stærkt svækket ved musenes huseren i stadet gennem vinteren.

Det gælder nu, at der er ro i bigården, så få forstyr­relser som muligt. Bliver bierne forstyrret for ofte ved at fjerkræ eller andre dyr har legeplads ved staderne, bliver resultatet bugløb og dermed en meget dårlig udvintret familie.

Er der således ikke meget at foretage i bigården, er der en del indendørs arbejde at få fra hånden. Først skal vi have tavlematerialet gået igennem og have de kasserede tavler sendt til tavlefabrikanten, såfremt man ikke selv smelter sit voks. Det burde være en selvfølge, at alle tavler, hvori der har været ynglet, går til omsmeltning for ikke at løbe nogen unødig risiko med hensyn til eventuelle smittesporer af en eller anden sygdom. De øvrige lyse tavler gemmes til udvidelse af yngellejet i første omgang til næste år. Anbragt i magasiner og med en skål med eddikesyre oveni, så de bliver desinficeret mod nosema­sporer, skulle der ingen farer være forbundet med brugen af dem. Eddikesyren er også en sikring mod voksmøllet.

Da det er en behagelighed at arbejde med rent mate­riel, benytter vi de stille vintermåneder til rensning af rammer og magasiner og gitre ved at koge dem i en gruekedel i stærk sodalud og eventuelt efterskylning i ko­gende vand tilsat sapoformol eller salmiak. Det skal nok tage de sidste rester af klæbevoks og bugløbspletter. Det kan være et besværligt arbejde at komme igennem, men jeg er overbevist om, at det er umagen værd, da det som bekendt er bedre at forebygge end helbrede. En gennem­ført renlighed med stader og alle løse dele gør det hele mere behageligt at arbejde med.

Med overgangen til at bruge plastikspande til fodringen er vi kommet et skridt i den rigtige retning, da der ingen mulighed er for bierne til at drukne, eller til at tilsøle foderet med deres eks­krementer, hvad der ofte var tilfældet i Millers fodrer, hvor flyderen ofte var tilsølet og dermed en stærk befordrer af nosemasporer, ligesom spanden er betydelig lettere at rengøre end de gamle foderkasser. Og må jeg tilføje: musene æder gerne plastik, så sørg for at opbevare span­dene på et for mus utilgængeligt sted.

Med sukkerprisens forhøjelse med 40 Øre pr. kg fik biavlen igen et skud for boven, og det er forståeligt, at mange biavlere med de få stader alvorligt overvejer at opgive det hele, og med en ekstra udgift på 6-10 kr. pr. familie kan der vist være grund til at påpege, at der sikkert er mange familier, der ikke er føden værd. Inden for biavl som alle andre steder, hvor der arbejdes med le­vende væsener, er der arvelige egenskaber at tage hensyn til, og den opmærksomme biavler har i den nylig afsluttede sæson haft rigelig lejlighed til at kontrollere familiernes gode og dårlige egen­skaber, såsom sværmlyst, tilbøjelighed til mange droneceller og sidst men ikke mindst om nogle ikke har vist tilstrækkelig samleiver, da der som bekendt er stor forskel på honningudbytte selv på tilsyneladende lige kraftige familier. Der skal nok ved nærmere eftertanke være en hel del at rette til forbedring af udbyttet. Forhåbentlig har man ført regnskab over sine familier og noteret sig, hvordan udbyttet for hver enkelt har været, og som ovenfor nævnt er der nok en nitte imel­lem, der til foråret bør forenes med en anden familie, da det er bedre at gøre en god familie endnu stærkere end at have en familie, der intet giver, blot for at have sine stader befolket. Der er lige meget arbejde med familierne, enten de giver noget udbytte eller ej, derfor gælder det om kun at avle på den bedste stamme, man har, eller søge at forbedre bifamilierne ved indkøb af dron­ninger. Må jeg i denne forbindelse svare på et spørgsmål angående brune eller gule bier. Person­ligt mener jeg ikke, at farven er det afgørende, da der findes udmærkede stammer inden for begge racer, hver har sine tilhængere og modstandere, så det afgørende bliver vel manden bag stadet og hans indsats i forbindelse med egnens trækfor­hold.

Osvald Mortensen

Astrup

Månedens arbejde - 11

Det milde efterårsvejr fortsætter; man skulle tro, naturen havde taget fejl af årstiden. Mælkebøtten blomstrede i den første uge af oktober, og i de solrige dage hentede bierne blomsterstøv, og gen­nem hele måneden har vejret tilladt flyvning, så der også er hentet blomsterstøv på de forskellige stauder i haverne. Så der er al grund til at tro, at forudsætningen for en god overvintring er til stede.

Nysgerrighed er sjældent af det gode, men med det gode vejr kunne jeg ikke lade være at kigge til en enkelt sværm, og min anelse blev bekræftet: Der var ny yngel i et par tavler, lige fra ganske små larver til larver færdig til forsegling, altså bliver der unge bier til overvintring, hvad der er en fordel. Tilbage står så spørgsmålet, om der er tæret for meget på forrådet, så tavlerne bliver for tidligt tomme, hvor vinterklyngen dannes. Det kan først besvares til foråret, men der er grund til at tro, at med den aktivitet, bierne har udvist hele måneden, har de flyttet om på forrådet, så vi med sindsro kan gå vinteren i møde.

Men selv om temperaturen er høj og bierne flyver livligt, skulle alt arbejde i bigården være slut for i år, og fred og ro skulle gerne være det fremherskende. Derfor kan det være nødvendigt med et besøg i bigården for at fjerne fredsfor­styrrende momenter såsom grene, der kan nå sta­derne og med deres vedvarende gnidninger for­styrre biernes vintersøvn. For udbigårdes ved­kommende kan der måske være ekstra grund til en visit, da der her kan forekomme mange uhel­dige besøg. Der er biavlere, der har været udsat for, at staderne i en udbigård har været gennem­rodet og tavlerne smidt omkring staderne, så re­gelmæssige tilsyn kan være nødvendige, så der kan gribes ind omgående, både for at redde fa­milierne og om muligt finde synderne.

Som regel er staderne vel anbragt på et lunt og solrigt sted, men når efterårsstormene har rib­bet træer og buske for blade, viser det sig nok, at der er knap så godt med læ, som man havde tænkt sig, når man sommeren igennem har nydt solen og lunheden i bigården. Er der ikke alle­rede foretaget noget med hensyn til læ, er tiden nu inde til at få det gjort. For landmænd, der har halm nok til rådighed, volder det ingen vanske­ligheder, da halmknipper danner et udmærket læ, men da store mængder halm nu brændes på mar­kerne straks efter høst, skulle der være mulighed for at få halm nok for dem, der har brug for det. Udgifterne til presning af halmen skulle ikke vir­ke afskrækkende, når man betænker den store be­tydning, et godt læ har for god overvintring, og ikke mindst når flyvningen begynder igen til for­året. Husk nødvendigheden af at have et forsvar­ligt hegn omkring bigården, både af ovennævnte grunde og af hensyn til ansvaret , såfremt bierne skulle forvolde skader på husdyr m.m.

Efter den gode honninghøst er der vel nok en del biavlere, der har holdt honningen tilbage for ikke at fremkalde paniksalg straks efter høstens afslutning. Såfremt den kan opbevares i et egnet rum, tørt og frostfrit, kan honningen holde sig i ubegrænset tid, men hold øje med, at luften stadig holdes tør, så ikke den fugtmættede luft angriber honningen, så den bliver blød og går i gæring. En velbehandlet honning og et jævnt udbud skal nok stimulere forbruget fremover.

Erfaringen viser, at i gode honningår er der en vis tilgang af medlemmer i foreningen, fordi vedkommende har brug for etiketter, men husk at disse kun må bruges af medlemmer af D. B. F., hvad der kan være grund til at minde om i denne tid, hvor kontingentet skal betales. T. f. B. og an­svarsforsikringen er tilsammen mere værd end det beløb, der betales i kontingent.

Osvald Mortensen, Astrup.

Månedens arbejde - 12

Igen er et år gået, et år som biavlerne kan min­des med tilfredshed, idet der de fleste steder var et pænt honningudbytte. På nuværende tids­punkt skulle både bier og biavlere være gået i dvaletilstand for at samle kræfter til næste års anstrengelser, men som det vel oftest går, bliver der vel ikke megen ro for biavleren, der er sik­kert en del, som ikke blev nået og som ordnes nu, så det hele er klappet og klart, når den travle tid igen står for døren. Jeg tænker her på rengøring og trådning af rammer, som udmærket kan ordnes i vintertiden, så det kun er at stram­me tråden, når tavlen skal isættes.

Selvom der ikke er noget egentligt arbejde i bigården, bør vi se efter, om staderne er forsvar­ligt lukkede og hasperne sat på, så vinterstormene ikke kan løfte tagene, det volder uro og kan i værste fald vælte husene. Ro er en nødvendighed for en god overvintring, og det vil sikkert være klogt med en foderplads til fuglene, så de altid kan fin­de føde, så de ikke bliver fristet til at æde eventu­elt døde bier på flyvebrættet. Det volder uro og kan lokke bierne frem, så de omkommer af kul­de.

Det er vel naturligt ved slutningen af året at se tilbage på de resultater, der er nået både i vor egen bedrift og i foreningen, der er ingen tvivl om, at der er nået resultater begge steder, men der er stadig opgaver at løse, og som for­håbentlig vil blive løst i tiden fremover.

Trods det gode honningudbytte kan det måske nok knibe med en blot nogenlunde arbejdsfortje­neste ved biavlen, men der er trods alt også værdier ved at pusle med bier, som ikke kan gøres op i kroner og ører, dog, vi kan hurtigt blive enige om, at der gerne skulle være en blot rimelig økonomisk balance i foretagendet, ellers går det ud over interessen. Jeg har tidligere nævnt de ændrede betingelser for at drive biavl med blot et nogenlunde udbytte, og her ligger vel grunden til den fortsatte tilbagegang i biav­lernes antal; skal det lykkes at ændre det i posi­tiv retning, skal vi først forsøge at finde nye veje til at forbedre udbyttet for os selv, ved en mere udpræget stammeavl, og dernæst forsøge at vække interessen hos andre. Der findes trods alt nogle der ikke ligefrem er bange for de »vilde dyr«, så tag dem med i bigården og lad dem få et indblik i biavlens mysterier og glæder. Da der står mange uddøde bigårde rundt om, der kan købes for næsten ingen penge, så forær dem et stade og en sværm og hjælp dem igang, men stå som tilskuer og lad dem selv udføre arbejdet, du er der selvfølgelig som vejleder og rådgiver. Dog skal det ikke være et stade som vi ikke selv vil bruge, fordi det ikke er til at ar­bejde med, giv dem en god start, så interessen kan vare ved.

Selv med plastdåsen der vel er den bedste og mest fuldkomne vi har haft, kan der være grund til at holde øje med honningen. Sørg for at der er konstant temperatur i honningrummet (ca. 10°), så skulle der ikke kunne opstå problemer med opbevaringen. Selv i den bedste emballage kan der dog være dåser, hvor låget ikke slutter tæt nok eller er mangelfuldt påsat, så tager honningen fugt og går i gæring, og det ville være kedeligt, at en enkelt dåse skulle nedsætte en ellers god honning i forbrugernes omdømme.

I den stille tid bør vi opfriske vor viden ved læsning af de foreliggende bøger og tidsskrifter om biavl, ligesom man bør deltage i de møder og kurser der i vinterens løb bliver afholdt, alene det at komme sammen med biavlerne og udveks­le tanker og erfaring kan give impulser til, at der kan tages endnu »et bette nøk« til forbed­ringer. Der kommer jo stadig noget nyt frem, bl. a. det i T. f. B. nr. 10 omtalte bihus af kunststof. Stadet må vel tages i brug i en skolebigård eller lignende til forsøg, inden man tør sige god for det.

Nu venter vi her midt i vinterens hjerte kun på et par lune dage, hvor bierne kan komme på vingerne, så kan det aldrig gå helt galt med overvintringen, men man skal ikke anspore dem til at komme ud, ved at slå flyvebrættet ned eller fjerne anden form for skygge foran flyve­spalten. Bierne skal nok selv afgøre om de træn­ger til at komme ud. Såfremt ellers alt er no­genlunde gennemført, skulle der ikke være grund til at nære ængstelse for en dårlig overvintring, men vi ved jo alle, at der kan indtræffe de mest uforudsete begivenheder, der kan kuldkaste alle beregninger, og hvad der var rigtigt i fjor, kan måske ikke gennemføres til næste år.

Da det er min sidste artikel vil jeg nævne, at jeg har forsøgt at undgå alt for mange gen­tagelser af, hvad der tidligere er skrevet på den­ne plads, og forsøgt at stille det op sådan at det har vækket interessen, og efter den livlige dis­kussion i Tidsskriftet ang. nye og gamle tavler og andre spørgsmål, synes det i nogen grad at være lykkedes.

Jeg takker for^, den forståelse der er givet ud­tryk for i den tid, hvor forholdene gjorde det særligt vanskeligt for mig at skrive månedens arbejde, ligesom jeg takker dem, der på en eller anden måde har tilkendegivet, at de var enige med mig, eller også det modsatte. Jeg håber diskussionen går videre i året der kommer.

Mit ønske for fremtiden må blive, at biavler­ne, store som små, stadig kan finde sammen til løsning af de opgaver, der foreligger, og de nye, der vil komme i tiden fremover.

Alle biavlere og deres familier ønskes en glædelig jul, og et for biavlen godt nytår.

Med hilsen

Osvald Mortensen, Astrup.