Rejnfan

Rejnfan eller Guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde. Alle overjordiske dele af planten lugter stærkt krydret.

 Høst den i august måned når den står med fine gule blomster, og hæng den til tørre i små buketter.

Når den er tør, snittes den i ca 3 cm. lange stykker, og opbevares i en tæt beholder,

I røgpusteren giver den en behagelig krydret duft,

Sækkelærred

Skrevet af  Peter Bartholdy Odder Biavlerforening

Fordelen ved at bruge tætrullet sækkelærredsstrimmel, som fylder røgpusteren ud, er, at den kun ryger, når der er behov for det. Fordi lærredet er tætrullet, er der aldrig ild, kun gløder, og de holder hurtigt op med at give røg, når man ikke bruger bælgen. Men alligevel kan man tit blæse den op med fem til ti pust, selv efter en pause på et kvarter eller mere. Det kræver, at den er pakket rigtigt og har været godt igang til at starte med.

Tip nr. 2 viser billedserien også: At man altid genbruger det gamle, brændte sækkelærred som "tændsats". Selv den mindste glød kan blæses op til noget, der kan bruges, i det sorte "for-brændte" lærred. I skolebigården bruger jeg (af pædagogiske grunde :-D) kun en enkelt eller to tændstikker - uanset vejrforholdene. Meget tankevækkende iøvrigt, hvor lidt der skal til for at starte en brand!!!

Endnu et tip: Skulle røgpusteren komme for godt igang (det kan ske selv med den her metode!), lægger man den ned. Så holder den hurtigt op med at ryge.

Jeg synes, det er en stor fordel at slippe for konstant at være ombølget af røg, når jeg er i bigården. Og indtil nu har jeg ikke set andre metoder, hvor man slipper for den konstante røgudvikling.
Under normale omstændigheder bliver røgpusteren heller ikke mere end håndvarm under brugen. Fint, når man, som det ses på billederne, har en røgpuster uden sikkerhedsgitter :-) .
Og så er metoden ikke særlig ressourcekrævende. Hvis jeg husker at proppe tuden godt til, inden røgpusteren gemmes væk, kan en rulle lærred som vist på billederne holde en hel sæson i min bigård på 7-8 bifamilier. Glemmer jeg proppen, er lærredet lige så stille glødet ud til støv, til næste gang jeg skal bruge røgpusteren.