Biavlerkursus

Undervisning
Kursus
  tirsdag, 25 februar 2025 18:30

  Infohuset Skolebigården  |  Aalborg

Begynderkursus i Biavl 2025   

Det næste kursus starter tirsdag den 25. februar 2025


Teoriundervisningen er kl. 18.30 til 20.30 og finder sted i Infohuset Østerådalen, Over Kæret 9, 9000 Aalborg

Biavlslærere er Pia Harder, og Søren Andersen

 

Kurset slutter med udgangen af 2025. Teorien er den første del af kurset. Anden del er den meget vigtige oplæring i alt det praktiske i skolebigården sammen med erfarne instruktører.
Vi mødes i Skolebigården hver tirsdag aften fra den 22. april til 9. september

Allerede fra april / maj måned kan du være biavler med din første bifamilie f.eks hjemme i haven, og du kan nå at høste din egen honning i 2025.
Hvis du gerne vil høre nærmere, er du velkommen til at ringe til en af underviserne.
Navnene finder du på http://aalborgbiavl.dk/bestyrelsen/bestyrelse-udvalg

Kursusmål
Målet med teoridelen er at give dig en grundlæggende forståelse for bisamfundet og dets behov, samt hvad biavleren bør gøre, hvorfor, hvornår og hvordan.
Samtidig vil vi gerne give dig lyst til at lære mere om bier og lære mere i samværet med os andre i skolebigården.
Succeskriteriet er, at alle kursusdeltagere bliver biavlere.


1. Aften: kl. 18.30 (25. februar)
Teoriundervisning (Introduktion til Biavl)
Vi lærer om bierne og bisamfundet og ser på de redskaber biavleren benytter sig af.
De forskellige stadetyper gennemgåes.
Om vinteren kan vi ikke passe bierne, men der er alligevel masser af ting vi kan forberede, så de er klar til foråret

 

2. Aften: kl. 18.30 (4.marts)
Teoriundervisning (Fra Udvintring til hovedtrækket)

Vi ser på årets gang fra januar til hovedtrækket, som topper i juli.
Dette indebærer både Varroa-bekæmpelse med Dronetavle og udvidelse af stadet, så bierne hele tiden har plads nok, og derved undgå sværmning.
Vi ser også på hvordan man indretter sin bigård (Både hjemme i haven og ude i det åbne landskab), så man ikke kommer i karambolage med sine naboer.

 

3. Aften: kl. 18.30 (11.marts)
Teoriundervisning (Hovedtrækket og honningbehandling)

Lidt om Dronningen og dronningavl.
En masse om høst af honning og behandlingen af denne. (Slyngning, sining, røring, hygiejne og krav til mærkning)

 

4. Aften: kl. 18.30 ( 18.marts)
Teoriundervisning (Indvintring og varroa behandling)

Vi gennemgår hvordan man fodrer bierne før vinteren, så man er sikker på at de har nok foder til at klare sig igennem til foråret.
Desuden fortælles der om de forskellige metoder til sygdomsbekæmpelse, som udelukkende foregår med diverse syrer, som i forvejen findes i naturen. (Myresyre og Oxalsyre)
Derved sikrer vi os et der ikke er kemikalie og medicinrester i voks og honning.

 

5. Aften: kl. 18.30 (1.april)
Vi prøver at montere en ramme med tråde, og lodde voks i den.
Denne dag vil nogle fra skolebigårdsudvalget være til stede, og svare på spørgsmål.
Det er de samme folk som hver tirsdag hen over sommeren viser hvordan man passer bierne.
Der vil være rig lejlighed til at stille praktiske spørgsmål om at komme i gang som biavler.

 

6. Aften: kl. 19.00 (8.april)
Besøg hos materiel-forhandler
Denne aften skal vi besøge Ommersyssel Biavl
. Der bliver masser af tid til at gøre en god handel.
De vil vise os hvordan de vasker tavler rene, og hvordan de støber nye vokstavler.
Der vil blive arrangeret samkørsen.

 

Der tages forbehold for at vi skyder et foredrag ind, således at kurset kommer til at løbe over 7 uger. 

Er du interesseret, er du mere end velkommen til at ringe til en af underviserne og få en snak om kurset.

 

Derefter mødes vi i skolebigården hver tirsdag aften, hvor vi viser hvordan man håndterer bierne, og alt det praktiske omkring biavl.

Kurset er gratis for Dbf medlemmer Aalborg afdeling

Du kan melde dig ind i Dbf ved at klikke på dette link Bliv Dbf medlem.
PS: Medlemskabet koster 840 årligt, og følger kalenderåret.

For ikke medlemmer er prisen 400,00 Kr. (Inklusiv et års medlemsskab af Aalborg Biavlerforening)
Beløbet bedes indbetalt på Aalborg Biavlerforenings  MobilePay 425192 senest 14 dage inden kursusstart.

Tilmelding senest den 11. februar 2025 til
Niels Ørnbøl
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Selv om du er forhindret i at deltage i kurset, er du meget velkommen i Skolebigården hele sommeren frem til begyndelsen af september, hvor sæsonen afsluttes.

 

Adresse
Infohuset Østerådalen, Over Kæret 9, 9000 Aalborg

 

Kort


 

Alle datoer


  • tirsdag, 25 februar 2025 18:30

Oprettet med iCagenda