Honningbedømmelse 2024

Honningbedømmelse den 05-11-2024
Af Janne Skagbæk Jensen


USA´s vigtige valgdag drønede over skærmen med optællinger og taler, imens gjorde vi os klar til at deltage i Aalborg Biavlerforenings meget efterhånden traditionsbundne honningbedømmelse - anno 2024.

Afholdelsen af vores arrangement gik af stablen lidt senere på året end sædvanligt. Tænker det var rigtig fint, da mange biavlere har givet udtryk for, at de i sensommeren har haft flydende honning i lang tid, der lod sig vente på, at det ville starte med at krystallisere og derved kunne røres, blive tappet på glas og selvfølgelig blive klar til årets succesrige bedømmelse. For her er en af kriterierne jo, at det skal være RØRT honning. Indleveringen af honning til bedømmelse var denne gang sat til tirsdagen d. 29-11-24 fra kl. 19 – 20 i klubhuset, Østerådalen.

I alt 44 havde tilmeldt sig og mødte frem til TechCollege Food, Aalborg hvor bedømmelsen i år atter skulle foregå.

Nyvalgt formand Per Lund Andreasen, Vadum startede med at præsentere sig og bød på vegne af Aalborg biavler Forening velkommen. Honningbedømmerne kokkene Lise Holmgaard og Thomas Farsinsen, Næstformand Børge Thomsen og kasser Niels Ørnbøl var gået ind i de aflukkede lokaler og opbygge et sukkerchok for at kunne bedømme den bedste honning.

Programmet var sat til et foredrag med Jakob Konnerup der ville underholde os med ”Livet i Lillevildmose”. Biolog og naturvejleder Jakob Konnerup, Hadsund - formidlingsvejleder og fra sidste år konstitueret leder på Lille Vildmosecentret tog over. Han fortalte at centeret var Danmarks største vildtfredning, og et stykke natur der er udpeget til internationalt Ramsar område som lagre CO2 og dets evne til at binde drivhusgasser ved hjælp af spagnum. Der findes 10.000 forskellige blandinger af spagnum.

Lille vildmose Centeret er ikke statslig ejet men ejet af Aage Jensen Naturfond og private ejere. Aalborg kommune og Mariagerfjord kommune er plejemyndighed og forvalter området.

Vi var omkring Kong Frederik den 5. der sammen med lensgreve Adam Gottlob Moltke af Lindenborg lavede en afvanding af 4 søer med en 5 km lang kanal ud til Kattegat, så der blev skabt mere landbrugsjord. I 1936-1958 opføres der statsligt husmandsbrug med 15 hektar jord hvoraf de 5 hektar ville være tæt ved husmandsstedet og de 10 andre lå i mosen.

Hovedsaligt er det midterområdet, der har 140.000 besøgende, hvoraf de 65.000 besøgende også er betalende gæster i centeret. For ikke at belaste området er det især veje og stier der bruges. Området er hegnet ind med 25-27 km Pinaldi tråd, der har den gode egenskab, ikke at blive påvirket af vegetation og når det kommer i berøring med vand.

Dyrene i lille vildmose er ikke sat ud som turistmagneter, de er kommet ind i vildmosen, fordi de skal pleje området, og de spiser som levende græsslåmaskiner. Elge spiser som giraffer, øverst oppe i vegetationen, derefter krondyrene og nederst rådyrene. Det batter med alle tiltagende der gør, at mosen vokser med 1-3mm om året.

Derude finder man den europæiske version af Big Five: Europæiske Bison også kaldet Visent, Elg, Krondyr, Vildsvin, Traner, Kongeørne og Havørne….. og nu også Ulven, men den kan gå, og komme som den ønsker.

Mosen er stor og med sine 3 fastansatte, 2 sæsonansatte er der travlt og med rigtig mange guidede ture, kan det kun lade sig gøre, fordi der er 35 frivillige, og der er altid plads til flere.

Til sidst sluttede Per Lund Andreasen med et ønske om, at mosen ville kunne kvalificeres som en National park, det ville give flere turister og måske blive set som et vandkants Danmark.

Begge dommerne dukkede frem og modtog deres tak for deres professionelle bedømmelser af vores 21 indleverede glas honning, og tak for deres store arbejde for at en sådanne aften kan finde sted.

Knud Poulsen fik først overrakt hans varige minde pokal som sidste års vinder. Dette år er sidste gang man får en pokal med hjem. For eftertiden er det æren, håneretten og diplom.

Formanden fortalte at der var meget tæt løb i dette års bedømmelse. Bent Lauritzen og Jonas Pedersen måtte deles om 2. pladsen. Der var hele tre 4. pladser Knud Poulsen, Niels Ørnbøl og Børge Thomsen

Dommerne udtalte, at alle honninger var gode i år med fine konsistensér. Ingen smage af hverken kælder, garage eller stald. Så vi må konstatere, at vi biavlere virkelig har lært, hvordan man behandler honning på bedste måde, der gør at vores honning bliver delikatesser.

Igen var der tid til turen op omkring bordet med alle honningerne sat op på rad og række. Megen snak blev det til, lidt dril, morskab, og som altid var det gode humør fundet frem. Ønsket fra nogle, om at kunne smage de enkle honninger, var til stede

Der blev tid til at spise den meget lækre mad lavet af Lise Holmgaard samt de to dygtige kokkelærlinge.

Menu:

Græskarsuppe smagt til med ingefær og chili samt cremefraiche 38%, toppet med frisse, bacon, purløg og græskarkerne

Svinemørbrad, Pommes Anne, Svampe, vandkastanjer, majs, svampecognacsauce

Honning comb, kamillethe parifat, chokolade ganache, verbena og brombær

Hertil 1 glas rødvin, 1 øl eller en sodavand

Tusinde tak for en virkelig skøn aften.

Tak til Lise Holmgaard, Thomas Farsinsen, Jakob Konnerup og bestyrelsen i Aalborg Biavl Forening for det store arbejde.

 

Placering Navn Point
1 Janne S. Jensen 99,00
2  Bent Lauritzen 98,60
2 Jonas Pedersen 98,60
4 Niels Ørnbøl 98,20
4 Børge Thomsen 98,20
4 Knud Poulsen 98,20
7 Carsten Kristensen 97,00
7 Søren Andersen 97,00
9 Claus Jensen 92,80
10 Marianne Nielsen 92,40
11 Brian Westergaard Pedersen 92,00
11 Johannes Svaneborg 92,00
13 Amir Arabi 91,80
14 Jørgen Bendsen 90,80
15 Mette Christensen 90,70
16 Ivan Lund 90,20
17 Peer Nielsen 90,00
17 Peter Møller 90,00
19 Karsten Tilsted 89,30
20 Børge Christensen 86,50
21 Børge K. Nielsen 74,20

   Se bedømmelserne