Honningbedømmelse 2019

Af Janne Skagbæk Jensen
22. oktober 2019

Efteråret er godt i gang, og overalt ude i naturen står træer og buske nu med de smukkeste, store og små blade i masser af gyldne nuancer, i alle mulige faconer. Måske har du været heldig at finde og sanke de flotte hasselnødder. Haslen der med sine lange flotte rakler, har været lang tid undervejs og hvis frugter smager vildt delikat. Eller måske har du samlet de skinnende brune kastanjer, så barnlige sjæle og humørfyldte voksne med tændstikker kan lave sjove dyr, eller måske ligger de blot til pynt i en fin skål. Både hasselnødder og kastanjer leder med skønne tanker hen til vores biavl. De har sikkert været flittig besøgt af de summende, arbejdsomme og travle bier på en solbeskinnet dag.
Skolebigården har for længst slukket og lukket for den ugentlige undervisning for de mange interesserede biavlere, og sat bierne på vinterleje.

Vi er mega heldige, for når der bliver vinterlukket for bierne, lukkes der i foreningen op for andre sysler indendøre, der meget gerne relaterer til biavlen. I Aalborg Biavlerforening var der således inviteret til årets honningsmagning, som jeg syntes er et helt fantastisk arrangement, og som jeg hvert år glæder mig meget til. Denne gang blev det afholdt tirsdag d. 22-10-2019 kl. 19.00 på Food Collage også kaldet kokke- og tjenerskolen i Aalborg.

Da alle 47 tilmeldte + lidt ekstra havde sat sig ved de mange runde borde, bød formanden Tord Marius Lorentsen velkommen, og gav ordet til årets foredragsholder Per Jensen, der nu er pensioneret, men har været medejer af Gug Planteskole.

I 1956 til 60 var hans far herregårdsgartner, og på den tid hørte det også med at være chauffør på Timsgaard i Egense. Det var en fattig tid. En tid hvor man dyrkede kål, porrer og jordbær, der skulle slæbes og køres i tunge sække og sælges om morgenen på GASA. Per Jensen mindes den forslæbte Vognmand Sørensen. Vognmanden kunne se på returfragtbrevet, at der slet ikke var økonomi til at betale for fragten, og gav hans far et klask på ryggen og sagde, du har ikke fået så meget for varen, at du kan betale fragten, så det koster ikke noget i dag. Derfor meget fattigt.

I 1960 flyttede familien til Gug, og faren blev gartner på Nielsminde en fin gård med en flot besætning.

I 1963 startede han som anlægsgartner i Gug med hjælp fra børnene, 2 brødre og en søster. Per Jensen gik ud af 7. klasse, da skolen ikke havde hans interesse.

Per Jensen kom til Havbro Ungdomsskole ved Aars i vinteren 64/65. Det var en forfærdelig tid berettede han, da han længtes sådan hjem. På forstanderens kontor var der en lille skråkalender, med logo fra Lomborgs Planteskole. Det blev stedet, hvor han drømte om at komme i lære, og arbejde med thuja, store træer og fræser. Lærepladsen kom i hus på den kendte planteskole, der havde sin start i 1896 og lukkede i 1984/85. Planteskolen havde meget jord - et par hundrede tdr. land. Om vinteren mindes han at de klippede bindepil, og bundtede dem i bundter, som blev lagt i læbælterne. De blev siden hen brugt til at binde om fyr, gran og liguster. Der lærte han også at okulere. De gik med bøjede rygge hele dagen, undtagen når de var til pause. At okulere er, når man bruger en grundstamme f.eks. Rosa Canina med mange torne eller en Rosa Multiflora, hvor der skæres en fin slids i rodhalsen, der ikke må være tør - men friskt, ved at have haft jord op om sig. Der placeres et rosenøje i snittet omkring d. 14 – 15 august, der bindes efterfølgende med bast eller lign. I løbet af 4-5 dage er det groet til. Derefter dækkes der til med jord igen, og det følgende forår klippes den gamle top af, og der dannes en ny rose. Det er let, når bare man kan. Frugttræer blev i hans læretid altid podet om vinteren, på siden af en grundstamme, hvor toppen blev klippet af, men det store indgreb var problematisk. I dag bliver alle frugttræer okuleret.

Han var inde som soldat i 1969. Derefter kom han til skovfoged/Træmanden Helge Jacobsen i Tåstrup ved Frejlev-senderen. Der lærte han om frøplanter, og de opbyggede en produktions og planteskole. Her startede Per med at lave haveplaner ved sit eget skrivebord.

Derefter kom han til Sygehus Syd som gartner, hvor han kom under overgartner Erik Madsen. Han fik sit ønskejob, at passe taghaven over operationsstuen, indgangspartiet og sygehus direktør Raahedes privat have. Aldrig har han lavet så lidt og haft så god tid.

Hjem kom han i firmaet i 1. april 1983, hvor faderen allerede var i gang og broderen startet 10 år forinden. De køber i 1985 et lille blikskur med pandeplader på 3 tdr. land beliggende på Indkildevej. Der byggedes en hal på 600 kvm. og i 87 et maskinhus. Det vigtige for indtjeningen var anlægsgartneriet, hvor der var betaling med det samme. Planteproduktion gav jo først afkast 3-7 år efter. De fik gode kunder og et rigtig godt samarbejde i 15 år med Jysk Telefon med renholdelse, planter og beskæring ved 180 centraler.

Der blev bygget kølerum og frokost faciliter i 1987. Det går stærkt, og på det tidlige tidspunkt var de 8 mand, og der blev okuleret 12.000 roser. Selv Anton Thomsen fra Thomsen Planteskole købte liguster fra dem næsten hvert år.

I 1995 blev der bygget en 600 kvm. ekspeditionshal, en ny måde at sælge planter på. I 2007 blev den sidste hal bygget med et rigtigt indgangsparti, og det skulle fejres. Her var den meget dygtige, farverige samarbejdspartner Anne Just inviteret til at klippe snoren 1. april 2008. Der var averteret og annonceret, og der var fremmødt 800 mennesker. Alle sejl var sat til og auktionarius Trolle Henriksen var sat på til at sælge en masse granit de havde i overskud. Overskuddet 44.800 kr. gik til Julemærkehjemmet.

Man kunne fornemme igennem Per Jensen fortællinger, at det at være gartner er nøjsomt. En fortælling fra Bakken planteskole i Aggersund, hvor det var lidt ligesom at skrue tiden 70 år tilbage. I 1999 var der indvielse af en ny hal, hvor der hverken var stikkontakter eller lysarmaturer. Den gamle Danielsen sagde, vi holder, når det bliver mørkt, og vi starter, når det bliver lyst.

I 2013 var der 50-års jubilæum hos Planteskolen. Søren Ryge som altid havde været lidt med på sidelinjen i hans arbejdsliv som gartner, blev der mailet til flere gange. Men ingen svar. Der blev så skrevet en lidt provokerende mail, hvor han skrev:

Kære Søren Ryge

Jeg har haft dig i tankerne hele mit arbejdsliv. Jeg har tit være gal. Dengang hvor du for åbent kamera sagde, at man skulle plante tre kirsebærtræer i hvert hul for bestøvning.
Men hvor genialt for så solgt vi jo tre træer i stedet for et.

Søren Ryge reagerede og kom til deres 50-års jubilæum. Det var en fantastisk dag. Han måtte ikke blive betalt med penge, da han arbejde for DR, men måtte godt få Buxbom i bagrummet. Her for en fem udsendelser siden, har der været et program, der handlede om sygdom i Søren Ryges Buxbom, så det var jo spændende, om der blev reklameret over varen.

Det er let at få et firma til at vokse, når man er ung og har gå på mod. Per Jensen har altid haft troen på, at firmaet ville blive stort.

For 12 år siden overtog nevøen, broderens 50% andel, og for 6 år siden overtog Martin Holmris Per Jensens 50%. Så nu er det to 40-årige til at kører firmet videre. Per Jensen sluttede foredraget og er meget fortrøstningsfuld i forhold til firmaets videre drift, og udtaler ”Bare man følger med tiden og investere i fremtiden og ikke mindst det at turde”.

Tak til Per Jensen for at komme forbi og fortælle om hans karriere med Gug Planteskole.

Det er en god ting, når det begynder at rumstere ved dommerlokalet. Så er der svar på vores bedømmelser. Igen i år har vi været så heldige at både kokken Flemming Rukjær fra Kokke- og tjenerskolen, Aalborg og Thomas Farsinsen ”Madfar” indvilgede i at være dommere.

Kriterierne for indlevering af honning til bedømmelse var akkurat, som de plejer at være. Honningen skal være rørt og uden etikette af nogen art, så den forbliver anonym igennem hele bedømmelsen.

25 glas honning til bedømmelse, kræver sin mand berettede Flemming Rukjær. Det der er blevet sagt i en del år, omkring hygiejne og renhed er blevet efterlevet af alle,derfor er vi ikke mere nogen honning med urenheder i. Honningerne var meget forskellige smags-, konsistens- og duftmæssige. Der var nogen, der ikke var færdige udviklede og nogle meget bløde/flydende. Det har været svært at styre processen i år. Nogle stykker har stukket af i smagen, og en ville være super til en blå ost. Det har været sjovt - men også svært. Den ideelle honning er blød, lækker, smørbar og har en god mundfølelse.

”Madfar” er en Aalborgensisk herre, med gode smagsgener eller -evner. Måske nogen kender ham fra Lindholm Høje Cafe, Ombord i Vester bådhavn eller fra det veganske køkken i Huset i Hasserisgade. I øjeblikket har han solgt sit hjerte, som brygger af gode nordjydske øl brygget på Løkken Bryghus. Han fortalte, at de i øjeblikket har travlt og brygger og tapper juleøl med masser af skønne krydderier. Så kommer man forbi Løkken, kan man lige lave en stopover og blive lidt klogere på brygning og smagning af disse øl fra nærområdet. Skal de købes med hjem til efteråret hyggestunder eller julefesten sælges de også i Menu. http://loekkenbryghus.dk/

Herefter blev der af formanden Tord Maruis Lorentsen uddelt pokal og kyndige bedømmelser, som jo altid giver anledning til masser af god snak og samtale.

En runde op til honningbordet for at se de forskellige honninger, smage og med efterfølgende diskussioner. Godt det ikke er mig, der skal vurdere. Jeg smagte på vinderhonningen, og den var super lækker og 1.klasse værdi. Stort TILLYKKE til Knud Poulsen.

Der blev serveret den dejligste gammeldags oksesteg med små fine lækre ovnbagte kartofler, blomkålssalat og en kraftig meget smagfuld sauce. Til dessert var der honning-is med skovbærsauce. Foreningen var vært ved en øl, vand eller et glas vin.

1000 tak for skøn veltilberedt mad til Flemming Rukjær & CO.

Tak til dommerne Flemming Rukjær og Thomas Farsinsen for deres super indsats, og tak til alle fremmødte for en herlig bi-aften i rigtig godt selskab.

Alt i alt en rigtig dejlig aften, som vi alle vil huske tilbage på med en stor portion glæde.

 Resultatet af konkurrencen 2019:

 Se bedømmelserne