Foredrag med Mikkel Rødvig
Karen Mette Thorhauge
16.januar 2024
Mikkel Rødvig
Den16.januar løb årets første foredrag af stablen.
Foredragsholder var Aalborg kommunes nye naturvejleder Mikkel Rødvig, som sidste år afløste Esben Buch. Mikkel har interesseret sig for mange aspekter af naturen omkring os siden barnsben og har som voksen en lang række uddannelser og lige så mange forskelligartede erfaringer med sig indenfor dette felt.
Mikkel fortalte bredt om arbejdet som naturvejleder, og hvordan man forholder sig til dette og håndterer det i Aalborg kommune. Der lægges nu mere vægt på naturformidling, end på natur aktiviteter som svampeture mv.
Der blev berørt mange emner i løbet af aftenen, men der blev især talt meget om den nuværende biodiversitetskrise. Der blev talt om natursyn, og om hvordan vi hver især kan bidrage til en mere varieret natur. Her var holdningerne forskellige, og debatten blev livlig.
Til slut blev der talt om biavl, og hvordan dette påvirker den omgivende natur. Mikkel beskrev, at der er evidens for, at der er konkurrence mellem honningbier og vilde bier om føden. Hans pointe var, at man som biavler bør tænke over, hvor man placerer sine bistader. Hvis de placeres i æbleplantager, nær landbrugsland mv og holdes længere væk fra "vild" natur, så minimeres konkurrencen om føden. Også dette var et emne for intens debat.