Foredrag med seniorforsker ved Aarhus Universitet Yoko L Dupont

Af Janne Skagbæk Jensen
8. januar 2019
 Et nyt bi-år blev skudt i gang tirsdag d. 08. januar 2019, med et fyrværkeri af informationer om de vilde bier og deres livscyklus. Ca. 40 interesserede tilhører var mødt op på Vejgård Bibliotek da seniorforsker og bestøvningsbiolog Yoko L. Dupont fra Aarhus Universitet gæstede Aalborg Biavlerforening. Med hendes ekspertise guidede hun os med et lynkursus igennem vigtig viden, der handlede om biologi og behov hos de to store undergrupper af vilde bier, humlebier og enlige bier i sammenligning med honningbier. I Verden er der 20.000 arter hvoraf ca. 288 arter findes i Danmark. Om de vilde bier og honningbiers brug af blomster samt hvor og hvordan forskellige arter af bier søger føde i landskabet. Foredraget handlede også om status og trusler for bierne. Hvordan historiske ændringer i landskabet samt anvendelse af sprøjtegifte og kunstgødning har påvirket bierne, både de vilde bier og honningbierne.

Afgrøder har ændret sig til at være mere vindbestøvet kornafgrøder. Større marker med færre linjer/kanter hvor de vilde bier kan bo. Linjer som bierne således også navigere efter. Der er færre insektbestøvede afgrøder. Før hen var rødkløver en vigtig afgrøde som blev brugt til jord forbedring. De afgrøder der blomster, og som tiltrækker insekter i dag, har en begrænset blomstringsperiode. Raps det tidlige forår, en smule kløver her og der, om sommeren hestebønne og honningurt.

Honningbien med 40.000 – 50.000 arbejdere, kræver 30-50 kg honning + 20-50 kg pollen. Den flyver ud til større mængder af blomster i en radius af 3 km. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, og har været her siden den sidste istid. Har pga. den indførte parasit varroa næsten været forsvundet fra den danske natur. Honningbien er næsten den eneste insektart, der holdes som husdyr. Hovedparten holdes af hobbybiavlere med under 10 stader. Det er udregnet i 2011 til 2,4 stader pr. kvadratkilometer. Den naturlige tæthed er svært at finde ud af, da der er sket store landskabsændringer siden den blev indført til Danmark.

De vilde bier er enlige, enårige og med langt mindre familie ca. 10-30 æg. Flyver ud i en meget mindre radius til enkelte eller mindre blomstergrupper. Er kun aktive i forholdsvis få uger til måneder om året. Kræver kun 150-600 mg føde af nektar og pollen.

For at se om der er konkurrence er der lavet forskellige forsøg. Bl.a. ved forsøg med fælder og optælling. Forsøgene viser, at de steder der er gode for honningbier, også er gode for vilde bier.

I forbindelse med et rødkløverprojekt, var noget af det, der blev kigget på, antallet af langtungede humlebier i forhold til om der var sat honningbistader ud. Det blev brugt som bevis, for at sige, at fordi der er mange flere langtungede humlebier, hvor der ikke var sat honningbier ud. Men det man lige så godt kunne konkludere var, at fordi der ikke var så mange langtungede humlebier, blev landmanden nødt til at sætte honningbier ud.

En tysk gruppe har lavet et burforsøg med bure på 3x3 meter, hvor i der var sået en vildt blomsterblanding. De lavede 3 forskellige forsøg. Et hvor der ingen honningbier var, et andet med 100 og det sidste 300 honningbier. Antallet af yngelceller var høj med murbien og ingen honningbi. Med 100 honningbier blev yngelproduktionen af murbien væsentlig lavere, og ved 300 honningbier var der kun en enkelt yngelcelle af murbien. Så der er helt tydeligt en tætheds effekt. Jo flere honningbier jo mindre yngel.

Men hvad er den kritiske tæthed? 100 honningbier pr. vild-bi bo er for meget. Så har man en bigård på 100 -150 stader kan der sagtens være en konkurrence lige i nærheden. Men afstand og hvornår det er på sæsonen spiller også en væsentlig rolle. De fleste af de undersøgelser der har dokumenteret konkurrenceeffekt, har været ved relative høje tætheder.

Der har været meget mudderkastning, uden den har haft en faglig baggrund. Internationalt har der været meget fokus på bier og bestøvning. Ipbis er en sammenslutning fra hele verden, har lavet en mange 100 siders rapport, og skrevet under på at de vil følge anbefaling og prøve at hjælpe bestøverne, bl.a. med erfaringsudveksling og bestøverstrategi.

Tilslut en konklussion på den omdebatterede problemstilling omkring konkurrence mellem vilde bier og honningbier. Yoko L. Dupont mener at det er bedre at se på de store trusselfaktorer, som er fælles for alle bierne, at gøre noget godt uden at pege på de gode og dårlige.

Hjælpe bierne med at så og plante bivenligt.

Bevare uforstyrrede naturlige områder som hegn skel, haver og grøftekanter

Sikre tilgængelighed og kontinuitet af blomstring som blomsterbræmmer, faunastriber, blomsterrige hø enge

Sikre rede steder. Bihoteller - tiltrækker dog kun en lille gruppe af bierne

Undgå eller minimer sprøjtegifte - både insektmidler og ukrudtsgift

Dette er blot en brøkdel af aftens indhold. Med denne aftens mange informationer - for eller imod honningbien, kan vi gå med rank ryg og stadig vise at vi er stolte og glade biavlere, der gør en forskel både for biodiversitet i vores nærområde og for verden.

En stor tak til Yoko L. Dupont for at gøre os meget klogere og gøre en mørk vinteraften lysere.