Besøg hos dronningeavler Ivan Bjorholm Nielsen, Himmerlandske Bier

Af Janne Skagbæk Jensen
Foto: Hans Henrik Skovgaard
19. juni 2018
Venter i længsel på bedre vejr. Det regner, blæser og er hundekoldt. Det perfekte og min ønsketænkning vil være minimum 15 grader, vindstille og højtryk. Hvorfor? Selvfølgelig fordi der er indkøbt dronninger, der skal sættes ud i staderne, og hvor længe kan det lige vente. Selvfølgelig - havde de været sendt med Post Nord, der skulle forbi adressen, var de tidligst kommet i morgen. Så ro på, bierne er sikkert godt knotne hvis man viser sig, vent på bedre vejr, få det bedste ud af det og skriv om Aalborg Biavlerforenings besøg hos Ivan. Som skrevet så gjort….

Formanden bød de godt 30 biavlsinteresserede velkommen, og takkede fordi vi måtte komme på besøg. Der herskede tvivl, men måske for 10. år i træk.

Det at være erhvervsbiavler, og dronningeavler er en livsstil. Det er hammer hårdt, startede Ivan med at fortælle.
I virksomheden er der arbejde til 1½ mand og en (for nogen) meget kælende hund. Intet er hemmeligt, så vi skulle bare kigge os omkring og endelig spørge løs.
Så han lidt træt ud, var det helt sikkert rigtigt.
Han forsatte, i løbet af juni måned skal der tages rigtige mange vigtige beslutninger, der forplantes senere på godt og ondt i avlen, så det i sig selv er en mental hård udfordring. Alt griber ind over hinanden, specielt som vi andre små biavlere også har erfaret i år, med alt den honning der er.

Alt materiellet er opstabling og norsk mål.
Han stillede os spørgsmålet, hvorfor skal man have samme rammemål? Vi er forskellige, hvad der passer til den ene, passer måske ikke til den anden. Så hans anbefaling til nye biavler er, at man bør tage sig tid til at komme ud til forskellige biavlere for at se og rører. Selv mærke forskellen, lytte til fordele og ulemper, for herefter at bedømme, hvad der er lettest for dig at håndtere.
Ivan har på nuværende tidspunkt høstet 1 ton honning fra 2 bigårde. Materiel derfra har han i hænderne af flere omgange.
Det kan han ikke med f.eks. 12/10, da det er noget af det tungeste, når det er fyldt.

For 5-6 år siden smeltede han alle tavler om, nu gemmer han de pæneste jomfrutavler. Han ved godt at det bedste for bierne, er at give nye vokstavler, som samtidig også vil fremme sundheden, men det skal også skal være overskueligt og håndgribeligt.

Man kan godt købe færdigt foder, men heller ikke det, mente Ivan var bedst. Måske det hjemmegjorte foder er bedre, da bierne selv skal bearbejde den. Når man tilsætter eddikesyre så Ph kommer ned på omkring 4, spaltes sukkeret og dette er medvirkende til at stimulere ynglen i efteråret.

Inde på værkstedet/al-mulige rummet, stod kielerkasser række op og række ned, der var fyldt for 14 dage siden.

Ivan har travlt, og er en rigtig gør det selv mand. I kraft af hans tidligere virke som formsnedker, hjælper det ham til at fabrikere alt det, der overhovedet er muligt. Det der findes i plastic, som kan laves i træ, og selvfølgelig med en rundsav, vil blive produceret.

Hvis man skal lave familier selv, anbefaler han at lave en aflægger, som vi plejer.
Måske i en 6 rammers kasse eller som en dobbeltfamilie. Slå dem så sammen om foråret til en stor familie. Med den ekstra dronning, der vil blive til overs, laves endnu en lille aflægger, så lille - at man næsten bliver helt flov over sig selv. Den kan stå øverst og få varmen fra den større familie. På denne måde er det hurtigt at få gang i sin produktion, og man er helgarderet, hvis noget skulle gå galt i en af de andre familier.

Med de uparrede dronninger som vi har hentet, rådes der til at disse lades i fred 3-3½uge. Familien er ekstra på mærkerne og kan let indnøgle dronningen.
Herefter skal de være i æglægning. Lap ikke på sådanne en familie, da det er de unge bier, der skal passe ynglen. Lav en ny. Har man fået en for tynd familie, kan man dog tilsætte en tavle med yngel.

Med sin ekspertise og kendskab til bierne og varroamider gives der ikke pr. automatik oxalsyre. Gør ikke noget, blot for at gøre noget.
Vi fik en løftet pegefinger med på vejen. Det er levende dyr, vi har med at gøre, akkurat som landmanden har grise og køer, behandel dem med respekt, og vide hvad du gør. Derfor er det en god ide at finde ud af, hvad er der af varroa.

Ryst unge bier fra en yngeltavle ned på et stykke plastic. Hæld ca. 3/4 dl eller ca. 200 bier over i et bæger med vinter-kølervæske, ryst dem stille og roligt i lidt tid ca. ½-1 minut. Si dem evt. i en dobbelt si og skyl dem med vand eller brug bægeret købt til formålet ved materielforhandleren. Tjek nu skyllevandet for hvor mange varroa der er tilbage.
Afhængig af det antal mider man finder skal der evt. sættes en behandling i gang.

Der blev berettet og fortalt vidt og bredt om arbejdet som dronningeavler og om dronningeproduktionen. Hvor heldige vi i Danmark er med ø-parringer, og især at mange af de små øer der er udlagt af staten til renparringsområder, hvor Ivan hører til på Tunø. Øerne kan bruges, når der er minimum 2 km vand ind til nærmeste land.
Det mest fortvivlende er, at der går typisk 6-8 år, inden der bliver noget ud hver enkelt udvælgelse, som også godt kan ende med at blive smidt i skraldespanden.
Det fine avlsarbejde som dronning avlerne udfører, kan vi helt almindelige biavlere altså ikke gøre dem efter. Alligevel blev vi alle opfordret til at lave vores egne dronninger ved hjælp af omlarvning, bare èn gang. Bare så vi får forståelsen og respekten for arbejdet.

Det var et rigtig hyggeligt arrangement, der blev talt og spørgelysten var stor. Foreningen var vært ved øl og sodavand.

På bestyrelsens vegne siger vi, Tak for en skøn lærerig aften.

https://himmerlandske-bier.dk/