Foredrag med konsulent Ole Kilpinen fra Danmarks Biavlerforening

Af Janne Skagbæk Jensen

Hvordan er det nu med de hersens neonikotinoider og pesticider? Det fik vi en større forståelse for, da konsulent fra Danmarks Biavlerforening Ole Kilpinen besøgte Aalborg Biavlerforening.

Det sidste foredrag i dette forår løb af stablen på Vejgård Bibliotek d. 19-02-19 kl. 19.00, og som var godt besøgt med 36 biavls interesseret folk fra Aalborg og opland.

Ole Kilpinen startede sit foredrag med, at dette jo er det lidt mere kedelige, men noget man bliver nødt til at forholde sig til. Der er meget man ikke ved, men også noget man ved.

Neonikotinoider findes både som sprøjtemiddel og som granulat.
Bierne kan komme i kontakt med stofferne fra nektar, pollen, guttation water som er dråber af væske fra selve planten og må ikke forbindes med kondensvand, vand, sprøjtning, såsæd, støv, systematiske pesticider og kemiske bekæmpelsesmidler.

Imidacloprid er det som bruges oftest. Det er et symmetrisk. Det vil sige at når det sprøjtes ved direkte påførsel, optages det igennem blade eller hud. Så man derved kun behandler det, som man ønsker.
Det er vandopløsligt og man kan derfor være bekymret om det ender i grundvandet.
Nogle af midlerne kan holde sig i op til 19 år i jorden. Det er derfor interessant, at hvis en mark er blevet sprøjtet, hvad sker der så året efter?

Neonikotinoider har været i forskernes søgelys længe.
I april 2008 ved den tyske delstat Baden-Württemberg, var der blandt andet 700 biavlere med 50 -100% døde familier. Der blev fundet 11.500 bifamilier døde - svarende til omkring 550 millioner bier.
Årsagen var, at majsfrø var blevet bejdset forkert med neonikotinoidet clothianidin, så støv med gift faldt af frøet og fyldte luften under såningen. Det giftige støv lagde sig på bierne, der bukkede under. Bejdsede frø giver normalt ikke støvproblemer, men virker ved, at frøet optager giftstoffet og afgiver det løbende til planten.
De bejdsede frø bliver også herhjemme i Danmark især brugt på rapsmarker.

I 2013 blev tre sprøjtemidler med neonikotinoider forbudt ved sprøjtning af afgrøder der er interessante for bier, blandt andet raps, majs, solsikker og en lang række andre afgrøder, da midlet mistænkes for at medvirke til bidød.
Miljøstyrelsen gav dog dispensationer for vinterraps, begrundet med at da der er tale om bejdsning og afgrøden sås om efteråret, går der lang tid før rapsen blomstre og tiltrækker bierne. Bejdsningen menes derfor at være nedbrudt.
Det vigtigste argument var dog, hvad alternativet kan være. Landbruget skal jo sprøjte for glimmerbøsser og andre skadedyr.

I 2019 er der kun givet dispensation for roefrø.

Der er lavet store undersøgelser blandt andet i USA, hvor der er fundet neonikotinoider i alle vandprøverne.
Der blev også undersøgt om blomsterstriber kunne forbedre forholdene for bier i intensivt landbrugsland. Det viste sig at forholdene blev forværret, netop fordi striberne indeholdt meget neonikotinoid som bierne indsamlede.
Så man konkluderede at blomsterstriberne kunne skade mere, da man tiltrak bierne med disse.

Ved en undersøgelse hvor yngel havde været udsat for påvirkning af neonikotinoider, viste det sig at ynglen ikke levede så længe og ikke var så hygiejniske.
Forsker fulgt kolonier i 10 dage hvor der er givet sukkervand med neonikotinoider. Som navnet siges, har det forbindelse til nikotin, som gør afhængig, også hos bierne. På lang sigt foretrak de også dette.
Der er via dette og andre test påvist ændret bevægelse- og aktivitetsniveau, adfærdsændringer, det går ud over flyveevnen og deres egen varroabekæmpelse.
De skadelige effekter på bierne er mindre synlige, man har ikke et klart billede, men man kan se det.
De vilde bier er mere følsomme end honningbien. Honningbien er bedre til at kompensere.

Analyser fra 2016 viste at i alle rapshonninger, var der fundet spor af forskellige neonikotinoider, som heldigvis var faldet markant i 2017.
Vi kæmper stadig, og arbejder hen i mod at det er muligt at producere den helt rene honning.

Vi var kort omkring emnet økologisk biavl, som ikke var aktuelt for nogen af os, der var til stede.
Der er 20 økologiske biavlere i Danmark. Mulighederne for at lave økologisk biavl i Danmark er lidt begrænset. Den største udfordring er at man kun kan gøre det, hvis man ligger indenfor områder der er godkendte.
I 2018 var øen Egholm udpeget, men blev det desværre ikke i 2019.
Indenfor 3 km radius af bigården skal bierne kunne finde 95% af deres øko fødegrundlag.
Der skal fodres med økologisk sukker.
Der er kontrol en gang om året.
Det nye for mig var at 50% af stadet skal være lavet af naturlige materialer, der opgøres på vægtbasis. Det kan være en rigtig kraftig bund og ovre/tag af træ, og resten som styropor, det kommer helt an på, hvordan man tolker.
Man må årligt kun udskifte 10% af dronningerne med ikke økologiske. Det kan sikkert give lidt hovedbrud.
Der skal føres logbog.
Det tager 1 år at ligge sin bigård om før honningen må sælges som økologisk.
Der er gode muligheder for at afsætte denne, da der er stor interesse hos forbrugeren.

Regler findes her: https://www.okobiavl.dk/artikler/

Der blev opfordret til at komme til biavlskonference der afholdes i næste weekend. Det er rigtig hyggeligt og er for alle medlemmer.

Bestyrelsen takker Ole Kilpinen for at komme til Aalborg Biavlerforening og gøre os meget klogere.