Orientering fra Aalborg Biavlerforening
Vi har nu flere måneders vinter foran os, inden vi skal igang med bierne, og i den periode byder vi på interessante foredrag i samarbejde med vore to naboforeninger. Ved disse arrangementer koster foredrag og kaffebord 40kr.
Torsdag den 6. januar kl 19
Byrådssalen, Støvring Bibliotek, Hobrovej 90, Støvring
Honningkonkurrence med vore to naboforeninger. De tre foreninger's fem bedst kårede glas honning deltager i konkurrencen.
Dommerne er i år Ruth og Aage Justesen samt Poul Bach Sørensen, Hobro.
Efter bedømmelsen er der præmieoverrækkelse og kaffebord.
q
Fra højre vinderen Ebbe Pedersen, som også besatte 4. pladsen, dernæst Per Nielsen, Tina Buth og Jonna Birk.
Tirsdag den 11. januar kl 19
Store sal på Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35, Vejgaard, Aalborg
Foredrag ved konsulent Flemming Vejsnæs, Danmarks Biavlerforening.
Flemming vil fortælle om DBF's forsøgsarbejde, der spænder vidt. Især vil der være fokus på "test af brugsdronninger", som de danske dronningeavlere udbyder til salg. Desuden vil Flemming fortælle om det internationale samarbejde, han er med i, som bygger på et ensartet spørgeskemasystem, som skal kunne klarlægge og beskrive problemstillinger indefor biavlen - ikke mindst omkring vintertab og varroabekæmpelse.
Tirsdag den 15. februar kl 19
Store sal på Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35, Vejgaard, Aalborg
Foredrag ved Frank Nielsen, Fjerritslev. Emnet er "Fra biavler i Hanherred til medlem af Danmarks Biavlerforening's hovedbestyrelse".
Tirsdag den 26. april kl 19
Lundby Hedehus, Skolebigården
Så starter en ny bi-sæson, og denne aften tager vi officielt hul på den nye sæson. Reserver allerede nu denne aften, hvor du er velkommen til at tage familie og venner med, og har du emner til nye biavlere, så er de også meget velkommen.
Vejret afgør, om vi kan se til bierne.
Foreningen er som tidligere år vært ved kaffebord mv.
Efter sæsonstarten er der gennemgang af skolebigården's familer, med efterfølgende kaffebord med god snak, hver tirsdag aften gennem hele bi-sæsonen.