Aalborg Biavlerforenings historie.

Af Jørgen Henriksen på grundlag af egne artikler i foreningsbladet 2007 – 2008.
Scanninger og IT-redaktion: Niels Ørnbøl.

Aalborg Biavlerforening blev startet 4. marts 1874, men hed fra starten  Aalborg Kreds Biavlerforening.

En artikel i Aalborg Stiftstidende 5. marts 1874 fortæller om starten. Stiftstidendes artikel er skrevet med gotisk skrift og gammeldags udtryksform.

Aalborg StiftstidendeArtiklen er ”oversat” til nutidig skrift og her følger den i ”fri oversættelse”:

Aalborg Stiftstidende, 5. marts 1874.

Det i går i Håndværkerforeningens lille sal afholdte biavlermøde var særdeles talrigt besøgt. Mødet blev åbnet af købmand Høybye, der meddelte, at overdriftsinspektør Møller var kommet tilstede for at fortælle om biavlen. Efter at Høybye ved almindelig tilslutning var blevet valgt til dirigent, blev ordet givet til Møller, der i et fint og interessant foredrag fortalte om de forbedringer, der var gjort i de senere år på biavlens område. Hensigten med mødet var at få dannet en Kreds, idet man måtte, ligesom bien samle sig i sværme, gensidigt udtale sine meninger og høre andres kritik. Først da kunne man undgå de fejl man begik ved at arbejde på egen hånd. Det var først efter sidste århundrede, at videnskaben atter var begyndt at interessere sig for biavl. I det romerske og græske folks glansperioder formåede selv ikke de bedste tænkere at efterforske biens væsen og natur. Men med den efterfølgende mørke tid forsvandt videnskaberne. De trak sig tilbage til datidens fristeder, til klostrene, og blandt alle de studier, som måtte genoptages af en senere tidsalder, var også om bierne. Man var kommet så vidt, at man endog betragtede dem som andre unyttige eller endog skadelige dyr, og biavlen kom til at stå på et meget lavt stade. Klimaet og vegetationen var også undergået store forandringer. Den vilde og naturlige vegetation var gået til grunde, men en ny var kommet til. Det var imidlertid ikke nok, at have planter på marken, hvorpå bierne kunne samle nektar. Biavleren måtte også sørge for, at have den fornødne bistyrke i staderne og på den rigtige tid. I de ældre stader nøjedes man med at putte sværmen ind under stråkuben og så lade den skalte og valte efter eget behag. Skulle bierne give et udbytte, måtte biavleren forstå at regulere deres byggemåde, deres formering og det rette forhold mellem de forskellige biers antal. (Dronning, droner og arbejdsbier). Dette blev opnået, da pastor Dzierzon, Carlsbad konstruerede et nyt stade. I biernes træktid gælder det om at have en kraftig bistyrke i sine kuber, for først da vil udbyttet blive lønnende. Selv havde han eksempler på, at et stade med stor bifamilie alene på 1 dag kunne tiltage 7,5 pund (3,75 kg) i vægt og at tavler, der om morgenen var tomme for honning, allerede samme dags aften – eller næste dags morgen – var fyldte med honning. Hans erfaring var, at bierne meget hurtigt kunne fylde en tom tavle end bygge en ny. I Tyskland havde man erfaret, at det ikke kunne betale sig at indsmelte vokset. For at samle og bearbejde 1 pund voks, fortærer bierne 15 – 20 pund af kubens honningforråd. Det gjaldt derfor om at finde en metode, på hvilken man kunne tømme de fyldte tavler for igen at kunne benytte dem. En russisk oberst Rusckcha havde løst problemet og konstrueret en maskine hertil. For at berigtige sin påstand, tog han en almindelig pibehætte af metaltråd og lagde et stykke af vokstavle, fyldt med honning heri, lukkede for den åbne ende med en prop og svingede hætten rundt ved den vedhængende kæde. Og honningen blev kastet ud af cellerne uden at de blev beskadiget. Maskinen bruger centrifugalkraften til at udslynge honningen. Oberst Rusckchas maskine blev vist og brugen blev forklaret. Ligeledes blev der fortalt om konstruktionen af en billigere maskine, som var fremstillet af lærer Boisen på Falster. Foredragsholderen fortalte også om de forskellige materialer, som kunne bruges til bygning af et Dzierzonsk-trugstade. (træ eller i trærammer af presset halm, der på indvendig side beklædes med tynde træplader). Foredragsholderen fortalte også om den modstand der var for at indføre nyt og rationelt i biavlen. Efter foredraget gik man over til kredsdannelsen og her bemærkede lærer Hansen, Smidie, at ved valg af formand, måtte man tage hensyn til, at den nye formand var godt bekendt med biavlen. Han måtte også opkræve medlemsbidragene og fordele foreningens skrifter og det var også ham, hvem medlemmerne i tvivlstilfælde kunne henvende sig til. Flere af de tilstedeværende landboere udtalte også ønske om, at få oprettet flere kredse, frem for denne ene. Disse ønsker blev dog trukket tilbage og alle tilstedeværende sluttede op om kredsdannelsen, som så måske kunne blive moderkreds for andre kredse i omegnen. Til formand blev valgt gasværksbestyrer Winther og til næstformand biavler Anders Nielsen. Foruden de 57 medlemmer, der i forvejen var indtegnet, indmeldte 26 nye sig, således at Aalborg-kredsen kom til at bestå af 83 medlemmer. Til slut gav lærer Hansen en del praktiske vink til biavlen. Bl. andet fortalte han om fremgangsmåden i sværmtiden, kontrol af biernes cellebygning og formering, ligesom han forklarede brugen af en udtømningsmaskine (honningslynge), som han selv havde konstrueret”
-omskrevet citat slut.

Aalborg Kreds Biavlerforening var startet!

ProtokolDet er en vanskelig opgave at skrive foreningens historie, idet der først findes forhandlingsprotokoller fra 1943 og meget få breve etc. til at fortælle om foreningens historie. Foreningens skiftende sekretærer har gennem de mange år – fra 1943 - kun skrevet de absolut nødvendige vedtagelser i protokollen og ofte med en skrift, der kun er læselig af sekretæren selv.

For at give et billede af biavlen omkring foreningens start kan fortælles, at Statistisk Departement i 1888 havde foretaget en optælling af landets bistader, til 95.300 stk. halmkuber og 30.400 stk. trugstader – (i alt omkring 126.000 stader) en optælling i 1939 fortæller om udviklingen i biavlen: 3.200 stk. halmkuber og 148.000 stk. trugstader – (i alt omkring 151.000 stader) I slutningen af 1900-tallet er det trugstaderne, der er på retur og de moderne opstablingsstader, der er i stærk fremmarch.
I skrivende stund – år 2013 – har trugstadet imidlertid haft en renæssance. Biavlen har i nogle år haft en pæn fremgang af hobbybiavlere. Yngre familier, som ønsker at være selvforsynende af økologiske grøntsager, frugt etc. Og derfor også ønsker at have høns og et par bistader stående bagerst i haven. Drømmen om at være selvforsynende er nok også skabt af TV-serien BONDERØVEN og livet på Kastaniegården hvor Frank netop har et par gamle trugstader. De nye hobbybiavlere vælger derfor trugstadet, men honning-produktionsmæssigt er det opstablingsstaderne, der er de mest effektive.
Fremgangen i medlemsskaren af hobbybiavlere opvejer imidlertid ikke den tilbagegang, der på landsplan er i bifamilier. Der har ikke været foretaget officielle optællinger af stader/ bifamilier i en del år. I år 2000 vurderede Fødevareministeriet/Binævnet, at der i Danmark fandtes omkring 140.000 bifamilier. I 2013 lyder vurderingen på ca. 90.000 bifamilier!

Som tidligere omtalt, var halmkuber, ved foreningens start, den mest anvendte. ”Stråprinsen” af halm og strå var meget populær. Der blev drevet ”sværmbiavl”, og der var ingen direkte avl af dronninger, hvorfor bierne var meget aggressive og stikkelystne. Sværmning blev, hvor utroligt det end lyder, anset som værende en fordel! Gennemsnitudbyttet pr. familie var på ca. 15 kg, hvor det i dag er på det tredobbelte – og mere!

Ved en jubilæumsudstilling i Aalborg først i 1870-erne blev der vist et engelsk trugstade med løse rammer i format 12 x 12 tommer og med vokskunsttavler. Alt tyder på, at netop denne udstilling med det engelske trugstade, satte særlig skub i biavlen i Aalborg og ikke mindst vigtigt: planer om en skolebigård.

Fører i Biavl ForsideFører i Biavl Bagside
I 1887 udkom den første lærebog i biavl ”Fører i biavl”. Bogen var en fri bearbejdelse af et engelsk værk og redigeret af redaktør af ”Tidsskrift for biavl”, kantor Hans Erslev, Kalundborg. 8. udgave blev udgivet i 1950 og med redaktion ligeledes af den daværende redaktør af ”Tidsskrift for Biavl” og hvor hver udgave var forbedret i tekst og ikke mindst billeder. Det samlede oplag var nået op på 25.000 eksemplarer, så man kan roligt fastslå, at bogen var blevet meget populær.
I 1944 udkom endnu et større værk i indbundet bogform ”Håndbog i Biavl”, udgivet af Danmarks Biavler Forening. I 1995 udkom 1.udgave af ”Lærebog i Biavl”, af lektor, biolog Eigil Holm. Det er den lærebog, som vi i dag anvender. 4´ udgave er nu udgivet. Hver udgave med nye afsnit og ”sidste nyt”.Kontingent

I 1891 fortæller et gammelt bilag, at kontingentet til Aalborg Amts Biavlerforening var 1 kr.

Skyldner Dokument
I foreningens arkiv findes et gammelt dokument fra 1893, hvor 4 biavlere låner den dengang fyrstelige sum af 150 kroner i Aalborg Bys og Omegns Sparekasse til etablering af en skolebigård. Lånet var uopsigeligt i 3 år. Dokumentet viser også, at det dengang var meget sværere at låne penge end i dag. De 4 interessenter blev ”bundet” økonomisk på hænder og fødder, indtil lånet var betalt.

Skolebigården skulle baseres på de ”moderne” trugstader. Timelønnen for en cementarbejder var i 1898 24 – 27 øre og omregner man til nutidig niveau, svarer lånet til ca. 60.000 kr. i dag. Salg af honning skulle betale afdrag og renter. Én af de 4 biavlere påtog sig pasningen af staderne og fik herfor 2 glas honning pr. stade pr. år.

Foreningen arbejdede ihærdigt på at finde en egnet plads til skolebigården og den 25. februar 1894 kunne foreningen sende ansøgning til Aalborg Byråd. Allerede den 6.marts (samme år!) svarer byrådet og giver tilladelse til at placere skolerbigården i Sennepshaven. Sennepshaven findes ikke i dag, men lå, hvor HUSET i Hasserisgade i dag ligger. Man fik rådighed over et areal på 360 kvadrat-alen og fornyelse af lejemålet skulle ske hvert år. Hvad lejemålet kostede, fremgår ikke af de gamle og gulnede papirer. Indvielsen af skolebigården blev holdt i april 1894 og blev Danmarks første skolebigård. Læs artikel fra indvielsen i medlemsbladet BIAVL.

Aalborgs første bigaard

Originalbilledet findes på Aalborg Stadsarkiv og viser Danmarks første skolebigård, som blev indviet i april måned 1894. Billedet viser nyskabelsen indenfor biavl ”Trugstader”.

100 kr. indskudSamme år som indvielsen af skolebigården fandt sted, udsendte bestyrelsen brev til alle medlemmer, der lyder: ”Som det er Dem bekendt, har en anonym Giver for nylig skænket et beløb på 100 kr. til et Fond, hvis renter skal benyttes til fremme af biavlen i Aalborg Amt. Da der imidlertid er knyttet den betingelse til gaven, at den ikke må anvendes, før det påtænkte fond har nået en størrelse af 1000 kr., tillader man sig at rette en ærbødig opfordring til Dem om ved et bidrag at hjælpe til, at fondet kan komme til at virke efter sin bestemmelse. Enhver gave i dette øjemed modtages med tak af bestyrelsen af Aalborg Biavlerforening. (de 100 kr. svarer til omkring 40.000 kr. i dag). Der findes ingen forhandlingsprotokol fra den tid og ej heller noget papir der fortæller, om fonden ”kom op at stå” og om fondens efterfølgende virke til fremme af biavlen, men vi efterkommere som biavlere må da sige tak til de fremsynede biavlere, som i slutningen af forrige århundrede, satte skub i udviklingen af biavlen.

ForskoleFra Sennepshaven bliver skolebigården i 1909 flyttet til Mølleparkvej. Den nøjagtige placering er usikker, men det menes at være på den grund, hvor senere den såkaldte arbejdsanstalt kom til at ligge og hvor nu Aalborg Psykiatriske Sygehus ligger.
I 1950 flytter skolebigården igen og Grundlovsdag 1950 kunne foreningen indvie en ny skolebigård på Mølleparkvej, overfor Aalborg Zoo. Ikke mindre end 86 medlemmer deltog i indvielsen. Senere på sommeren flyttede man 3 familier på lyng, hvilket ikke blev den store succes, idet de hver kun gav ca. 5 kg lynghonning. Denne flytning på lyng har dog sikkert givet en god erfaring om denne specielle gren af biavlen.
Økonomien bag skolebigården skrantede, så man i 1951 måtte udstede 81 aktier a´10 kr. Skolebigården blev også udsat for vandalisme flere gange og i 1964 var ødelæggelserne så store, at man besluttede at flytte skolebigården til en ny plads i Gl. Hasseris. Senere samme år blev 3 stader flyttet til St. Restrup Skov, hvor foreningens kasserer havde sin bigård.
I 1968 beslutter bestyrelsen at afvikle/sælge skolebigårdens stader og bifamilier. Medlemstallet var da dalet til 87 og nåede i 1972 ned på 80 medlemmer.
Efter ingen fast skolebigård at have, hvor undervisning var lagt decentralt ud til flere af foreningens medlemmer, fik foreningen i 1988 tilladelse af Aalborg Kommune til at etablere skolebigård i Naturskolen ved Poulstrup sø og bestyrelsen bevilgede 2000 kr. til køb af nyt materiel og stader. Bestyrelsen fik også forhandlet sig til en brugt skurvogn til opbevaring af materiel som blev opstillet ved Naturskolen.
Ved indvielsen modtog foreningen som gave fra biavler, snedkermester og bi-materiel-forhandler Henning Thorup, Haverslev, 1 nyt trugstade med magasinkasser og rammer i rammemålet ”12x10 ”. Det følgende vinterhalvår holdt Henning Thorup i HUSETs snedkerværksted kursus i at bygge et trugstade, og da det var færdigt skænkede Henning stadet til skole-bigården.

I 1985 henvendte en ung naturvejleder, (og dengang næsten ukendt) Esben Buch, sig til et par bestyrelsesmedlemmer, idet han ønskede at få nogle bifamilier. Det skulle være rare og flinke bier, lagde han vægt på. Bestyrelsesmedlemmerne skaffede ham bierne og lærte ham at blive biavler. Under denne vejledning kom man til at tale om, hvor godt det ville være med en skolebigård. Det tror jeg kan klares var det positive svar. Esben Buch holdt ord og skolebigården ved Naturskolen, Poulstrup Sø blev en realitet. Nogle år efter havde kommunen overtaget Lundby Hedehus og mon ikke Espen Buch også havde en finger med i, at Aalborg Bf. kunne overtage dette velegnede hus og have til mødested og skolebigård! Esben startede med at få GULE BIER og de var virkelig flinke og rare. I en del år havde foreningen en årlig aftenudflugt til et sted i Aalborgs nærområde, hvor Esben førte selskabet rundt og fortalte om stedets fauna. På én af disse ture fortalte Esben, at han var blevet stukket af én af sine bier og dommen var faldet omgående: Dronningen blev straks klemt. Han ville ikke finde sig i at blive stukket!

I 1993 blev skolebigården flyttet til haven ved Lundby Hedehus og har ligget her lige siden.HedehusetForaar
Fra starten stod staderne mellem de gamle frugttræer i den nedlagte have, men i 2007 blev staderne flyttet, så de kom til at stå i en række i kanten af haven og den tilstødende mark, hvor de får mere sol og varme. De gamle trugstader blev skiftet til 4 nye trugstader(fabrikeret og købt af Henning Thorup) samt 4 opstab-lingsstader.
Siden 1993 har Lundby Hedehus været ramme om foreningens ugentlige tirsdagsmøder og undervisning i sommerhalvåret. I 2002 blev der oprettet en forsøgs-skolebigård i Sæderupskoven, som ligger i Lundby Krat´s sydlige del.
Fra Tuborg Fonden havde foreningen fået bevilget et beløb til at købe 2 sæt opstablingsstader i rammemål LANDSROTH og med PVC-tavler (Hoffmannsrammer). Begge nyskabelser i biavlen, som foreningen ville afprøve. Konklusionen af arbejdet med forsøgsstaderne var, at PVC-rammer ikke er sagen og det var besværligt med 2 rammemål. Langstroth er et fortræffeligt ramme-system, men nok mere velegnet for en ”større” biavler. De 2 stader blev solgt og var med til at betale udvidelsen til 4 opstablingsstader i 12x10

I vinteren 2004/05 havde vi en voldsom storm, som væltede de store træer i Sæderupskoven og det var et frygteligt syn, der mødte den daværende formand, da han efter stormen ville se til familierne. Skovens træer lå mejet ned og var nærmest ufremkommelig. Men midt i den væltede skov fandt de staderne aldeles urørte. Ingen træer havde ramt dem! Og bierne levede i bedste velgående. Problemet var mere at få dem ud af den væltede skov. Der måtte fremstilles en båre til at bære/klatre med staderne – ét efter ét – ud af skoven og de blev midlertidig placeret ved Lundby Hedehus.

Til skolebigårdsarbejde hører et grundkursus: ”Begynderkursus”, som afholdes i vinterhalvåret og fortsætter med praktik i skolebigården. I 1990-erne har det den kendte biavler Henning Støve, Skovstrup, der holdt disse kurser for foreningerne i Himmerland og de blev holdt i Naturskolens lokaler, som ligger i kanten af Rold Skov ved Skørping.
I 1999 blev kurset holdt af Helge Støve (Øst Himmerlands Bf.) og formændene Ole Mølgaard (Aalborg B.f.) og Poul Erik Sølgaard (Øst Himmerlands B.f.) og det blev holdt i de respektive skolebigårde. Helge Støve var imidlertid blevet syg og døde i 2000.
(Helge Støve var en utrolig dygtig biavler. Han holdt hvert år kursus i avl og var én af de få, der mestrede at insiminere. Da Varroa-miden invaderede Danmark, begyndte Helge en intensiv avl af dronninger, som kunne holde Varroaerne borte, men han dødedesværre inden resultatet af den intensive avl gavresultater. Helge Støve var ved sin død nået langt i avlsarbejdet. Én af sine ”medarbejdere” Christian Henriksen, Lemvig overtog Helges avlsarbejde og førte det videre. Han døde desværre i 2011 og var da tæt ved målet. De sidste år før hans død kom flere avlsdronninger til Aalborg og deres afkom har netop vist den evne at holde sig fri, eller næsten fri, for Varroa-mider).
Vor egen Kjeld Skygge Andersen påtog sig at holde kurset i foråret 2000 og det blev holdt i Naturskolen i kanten af Rold Skov ved Skørping. I 2001 blev kurset henlagt til Gistrup Skole og igen med Kjeld Skygge Andersen som kursusleder og de følgende 3 år blev kurset holdt i Gistrup Skole, hvorefter kurset blev flyttet til Vejgård Bibliotek, hvor det stadig holdes og med Kjeld Skygge som en eminent dygtig biavlslærer. Kurset er nærmest blevet et tilløbskursus, idet det de senere år har haft et årligt deltagerantal på over 30 deltagere! (Derfør blev kurserne gennemført med 8 – 15 deltagere. Et´ år endog aflyst på grund af manglende tilmelding).

Samme år – 2001 - ansøgte foreningen SPAR NORD FONDEN om midler til køb en Power Point Fremviser m/lyd og fik den bevilget. Gennem årene har fremviserapparatet været flittigt brugt ved foredrag og intern undervisning. Utallige er de gange John Svarres undervisningsfilm og BIERNES BY blevet vist, men også udenlandske film er vist.

Under 1. verdenskrig steg medlemstallet i DbF til 17.000 medlemmer. Fra i 1901 kun at være ca. 1.700 medlemmer steg det jævnt til 1913, hvor det var oppe på 7.400 medlemmer. Og så op til ca. 17.000 medlemmer under 1.verdenskrig. Grunden var, at der blev indført sukkerrationering. DbF havde forhandlet sig frem til, at alle biavlere kunne købe 15 pund sukker til hver bifamilie. Så det var attraktivt at have bier! Efter krigen faldt medlemstallet da også igen og kom ned på ca. 10.000 medlemmer. Gennem trediverne stiger medlemstallet langsomt igen. Fra biavlerside havde man i dette årti stort problem med kunsthonning, men i 1933 udsendte Justitsministeriet et cirkulære, der fastslog, hvad der måtte sælges med betegnelsen: Honning, og et lovbeskyttet fællesmærke blev indregistreret og dette danner stadig basis for etiketten vi kender med ”honning fra egen bigård”.

Da 2. Verdenskrig starter, indføres der igen rationerinsmærker for sukker og så steg biavlerinteressen igen og medlemstallet i DbF når i 1944 op over 30.000 medlemmer. I Aalborg Amt var der registreret 1.277 medlemmer. Der fortælles om mange finurlige omgåelser, så den enkelte biavler havde flere bifamilier, end sandt var. Men efter at rationeringsmærkerne - efter krigen - ophørte, faldt medlemstallet igen. I Aalborg Bf. var medlemstallet omkring år 1960 på 120 medlemmer. Faldende over de næste år til i 1964 at være på 100 medlemmer.

Tilbage til 1961 var en ung politibetjent Kristian Koldsø blevet valgt som suppleant til bestyrelsen og allerede i 1962 blev Kristian Koldsø formand, og han skabte en ny æra for Aalborg Bf. (Kristian Koldsø blev uddannet i Politiet og ansat ved Aalborg Politi umiddelbart før 2. verdenskrig og blev udstationeret i Lille Vildmose, hvor der var en lille nærpolitistation med 2 politibetjente (formentlig for at holde de omkring 1200 tørvebisser, som gravede i Portlandsmosen, i ørerne). Da tyskerne i 1943 over en nat anholdt og internerede vort politi, glemte tyskerne de 2 politibetjente i Lille Vildmose og Kristian Koldsø nåede at gå ”under jorden” og gemte sig i Vestjylland resten af krigen. Men under sin tid i Vildmosen var Kristian Koldsø blevet interesseret i biavlen og han oprettede flere bigårde i mosen. Efter tyskernes kapitulation vendte Koldsø tilbage og blev genansat ved politiet i Aalborg og fortsatte med at have sine bigårde i Vildmosen. Årligt havde Aalborg Bf. sin sommerudflugt til dette vidunderlige område.)

Kristian Koldsø ledede foreningen i en del år sammen med foreningens kasserer cigarmager Knud Mortensen, som havde sine bier dels i baghaven på Gl. Hasserisvej dels i St. Restrup skov. Medlemstallet svingede i disse år på 80 – 90 medlemmer. Knud Mortensen var tidligere aktiv frihedskæmper og var med i flere skudvekslinger med tyskerne. I 1943 ”brændte jorden under ham” og han måtte flygte til Sverige. frihedskæmperne blev samlet på et loft i en gård tæt ved én af de små havne nord for Frederikshavn. Den nat hvor overfarten skulle foregå blev det et slemt stormvejr med sne og slud. Sammen med nogle smørdritler til svenskerne blev flygtningene stuvet ned i lasten, men Knud Mortensen nægtede og fik da lov til at blive på dækket. Bølgerne var meterhøje og søerne væltede ind over den lille fiskerbåd. Efter nogen tids sejlads blev båden pludselig oplyst af en kraftig projektør. Tyskerne havde opsporet dem. Skipperen lagde roret skarpt om og fortsatte, mellem de høje bølger, at sejle i store sving med den tyske båd i kølvandet. Alt imens skipperen roligt passede sit ror og pulsede på snadden. Knud Mortensen følte de skulle opgive, men skipperen fortsatte med flygte. Det virkede håbløst, men skipperen beroligede Knud med, at om få minutter var jagten ovre. Og ganske rigtigt. Pludselig slukkede tyskerne projektøren og fjernede sig. Senere da smørdritler og frihedskæmperne var i svensk sikkerhed, tog Knud mod til sig og spurgte skipperen, hvorfor tyskerne opgav. Jo, på det tidspunkt havde jeg nået og drejet ind i et minefelt!. Mon ikke Knud Mortensens hjerte tog et par ekstra slag. Én af de første, der nåede tilbage efter befrielsesdagen fra Sverige, var Knud Mortensen! (Historien fortalt af Svend Kongsbak).

100AarI 1974 havde foreningen 100 års fødselsdag og foreningen holdt en stor fødselsdagsfest, 4. marts, på Ungdomsgården, Kornblomstvej.

Op gennem 70-erne kom der spændinger og uenighed mellem og indenfor Danmarks Biavlerforening. Uenigheden gjaldt særligt fordeling af EU-tilskud, hvor DbF ville have alle pengene til foreningens konsulentarbejde, medens mange foreninger landet over – deriblandt Aalborg Bf. – ønskede EU-tilskuddet fordelt ud til hver enkelt biavler. At DbF samtidig havde en ”rapkæftet” formand, lærer Alfred Nissen, gjorde ikke uenigheden og tonen bedre.
På et repræsentantskabsmøde i DbF, som blev holdt i Løkken i 1977, blamerede denne formand nærmest Aalborgs foreningsledere. Mange foreninger i Danmark fandt da, at nu måtte det være slut og efter mange ”sonderinger” gik Kristian Koldsø i gang med at samle tilslutning til en ny landsforening. Den 3. september 1977 blev i Nyborg Danske Biavleres Landsforening (DbL) startet.
Første formand for DbL blev Kristian Koldsø. Denne landsforening er stadig aktiv og bl. andet Arden & Omegns Bf. er medlem heraf. Samtidig med starten af DbL – som Aalborg Bf. blev en del af, blev vor forening udmeldt af DbF.
I den nye landsforening startede Kristian Koldsø med både at være formand og kasserer, men efter et par år, blev formandsposten overtaget af en anden af initiativtagerne, Tage Kristensen, Auning. Kristian Koldsø varetog kassererposten til repræsentantskabsmødet i 1982. I Aalborg Bf. fungerede Kristian Koldsø som formand til generalforsamlingen i 1979, hvor formandsposten blev overtaget af Knud Mortensen, som havde været foreningens kasserer gennem flere år.

Foreningen var som tidligere omtalt meget aktiv i denne periode. Bl. andet indkøbte foreningen i 1974 20.000 honningdåser til videresalg til foreningens medlemmer.

I 1976 blev en gros prisen på honning sat op til 9,25 + moms.

I 1980 blev Aalborg Bf. inviteret til at komme med en udstillingstand til den årlige fjerkræudstilling i Vadum, hvor foreningen også måtte sælge sin honning og i de følgende mange år deltog man på denne årlige udstilling med en stand, hvor der blev solgt honning og også hvervet biavlere. Tilsvarende deltog foreningen på den årlige FugleudFoodFairstilling, som fra starten blev holdt i Aalborg Hallen og senere i dyrskuehallen i Skalborg. Også på Aalborg Amts Dyrskue deltog man – sammen med Østhimmerlands Bf. – i nogle år og hvortil tidligere omtalte Henning Thorup byggede et udstillingshus som et bistade i kæmpe størrelse, hvorfra der også blev solgt honning. I 1998 deltog man – også denne gang sammen med Østhimmerlands Bf. - med en større udstillingsstand på FOOD FAIR og havde standen stående i Kildeparken

På generalforsamlingen i 1982 blev en yngre bankbestyrer Jørgen Brinkmann, Vodskov indvalgt i foreningens bestyrelse og han kom i mange år til at præge foreningen. I 1985 blev Jørgen Brinkmann valgt til foreningens formand og allerede 16. sep-tember 1985 sendte han, på vegne af bestyrelsen, en ansøgning til Danmarks Biavlerforening om genoptagelse.

DBLIndmeldelse i DBFÅrsagen var, at der nu i DbL var en hæftig uro og strid. Striden kan tydeligt mærkes i et indlæg fra redaktøren i DbL´s medlemsblad: ”Et farvel til læserne: ”På grund af en tillidskrise mellem på den ene side formanden og i særdeleshed næstformanden og på den anden side undertegnede redaktør og udgiver, der gennem de sidste syv år har arbejdet bladet og dermed foreningen op til den position der indtil nu har været gældende, trækker jeg mig nu helt ud af ethvert samarbejde med Danske Biavleres Landsforening, som jeg ikke længere kan betragte som et troværdigt alternativ til Danmarks Biavlerforening” – en afskedssalut af format!
Af bestyrelsesreferater i Aalborg Bf. kan læses, at striden blev drøftet gentagne gange. Danmarks Biavlerforening melder tilbage 19. januar 1986 og byder Aalborg Bf. velkommen tilbage. Efter endelig godkendelse på en efterfølgende generalforsamling, sender bestyrelses udmeldelse til DbL. I en sober tone, således at der ikke ”brændes broer bag sig”. Generalforsamlingen vedtager endvidere, at det står hvert enkelt medlem frit, hvilken landsforening man ønsker sig medlem af.

I Aalborg-området var der 2 biavlerforeninger: Aalborg-Nørresundby & Omegns Bf. og Aalborg & Omegns Bf.. De blev på en generalforsamling 23. september 1987 slået sammen og fik navnet: Aalborg Biavlerforening, som den har heddet siden. Foreningen fik samtidig nye vedtægter.
I 1994 var der igen tale om sammenlægning. Nu var det Øst Himmerlands Bf. der ønskede optagelse i Aalborg Bf. På generalforsamlingen 13.9. 1994 blev ændringer til foreningens vedtægter godkendt, så Aalborg Bf. var klar til optagelsen. Men ”på målstregen” fortrød Øst Himmerlands Bf. og sammenlægningen blev ikke til noget! Denne forening oprettede skolebigård i en frugtplantage i Solbjerg og den har fungeret indtil i år – 2013 – hvor den er flyttet til Naturskolen ved Tingbæk Kalkmine.

Som tidligere omtalt, havde Aalborg Bf. ingen skolebigård nogle år i (1970-80-erne) indtil oprettelsen af skolebigård i Naturskolen ved Poulstrup Sø i 1988. Af bestyrelsens forhandlingsprotokol fremgår dog, at der dog var en stor aktivitet af skolebigårdsmøder i fremtrædende medlemmers bigårde. Af nuværende aktive biavlere kan nævnes Svend Kongsbak, Sønderholm, som årligt var vært med undervisning i sin bigård og Henning Østergaard, Skovsgård,(død august 2013) som i sin bigård ved havet i Hanherred gav undervisning i lyngbiavl. I samarbejde med foreningerne i Vendsyssel afholdt man årligt TEMA-dage i Brønderslev, så der var stor aktivitet. SkovturFaglige udflugter til anerkendte biavlere blev også arrangeret, bl. andet til den anerkendte dronningeavler Hans Roy ved Ringkøbing Fjord, som havde importeret BUCKFAST-dronninger fra England og avlede efter broder Adams avlsprincipper.
Men også studietur til kendte biavlere i Nord-Tyskland blev arrangeret.
Da den første tur, som skulle gå til grænselandet, blev foreslået i bestyrelsen af blandt andet Svend Kongsbak, var formanden, Kristian Koldsø meget negativ, men han gav sig med kommentaren, at han ville æde sin gamle hat, hvis der meldte sig mere end 10 deltagere. Der tilmeldte sig så mange deltagere, at der måtte 2 busser af sted, og så var det endog ikke alle der kom med. Og det siges, at spøgefulde mellem deltagerne, havde medbragt sennep og tomatketchup til at mildne smagen af ”den gamle hat”. Klogelig deltog Kristian Koldsø ikke på turen!
HalmkubeÉn af turene gik til Lüneborg Heide hvor man skulle studere lyngbiavl i kuber. Kassereren Knud Mortensen købte her en kube i en materielhandel, svarende til dem turdeltagerne netop han set i drift. Kuben er lavet af halm og komøg og ganske som dem, der blev brugt i lyngen på heden. Da Knud Mortensen blev syg og måtte holde op med at holde bier, forærede han Svend Kongsbak kuben, som forærede den til vor forening ved indvielsen af Skolebigården i Naturskolen ved Poulstrup sø. Kuben findes stadig i ”slyngerummet” i Lundby Hedehus.

De to fremherskende spørgsmål på det tidspunkt var: Avl af dronninger og Varroamiden. Fader Adams avlsprincipper var nået til Danmark og var genstand for stor opmærksomhed og debat. Foreningen hjemkøbte i 1986 til denne debat østrigeren Fr. Ruttners anerkendte bog om dronningeavl. Varroamiden var nået til Nord-Tyskland og man arrangerede i 1987 en studietur til den tyske biavler Hannes Pedersen, som havde 3 bigårde med hver 20 familier. Hannes behandlede sine familier hver 3. år med PERIZIN opløst i vand og hældt over bierne i hver tavlegade og der blev endog givet statstilskud til denne behandling. PERIZIN var ikke godkendt i Danmark og er ikke siden blevet godkendt! Alt tyder også på, at behandlingen ikke havde tilstrækkelig effekt til holde familierne Varroa-fri!

I 1987gik Danske Biavleres Honningsalg A/S konkurs. Aalborg Bf. havde gennem flere år arrangeret fællestransport af honning til honningfabrikken, som lå i Fuglebjerg på Sjælland. De mange leverandører fik kun 50% af deres indestående. Der var tale om relative store tab. Også til flere biavlere i vor forening! Efter denne konkurs blev Fyens Honningsalg startet og kort tid efter startede Knud Hvam i Aulum som aftagere af biavlernes honning.

Efter 20 års arbejde for foreningen, heraf 7 år som formand og resten af årene som sekretær eller næstformand i bestyrelsen og hovedparten af årene med i skolebigårdsudvalget, søgte foreningen i 2003 DbF. om at måtte tildele Jørgen Brinkmann DbF´ s sølvnål. Fik den bevilget, og den blev tildelt Jørgen Brinkmann på årets ordinære generalforsamling. Jørgen Brinkmann havde forinden generalforsamlingen meddelt ønske om at udtræde af foreningens bestyrelse og skolebigårdsudvalg.

I 2008 var Aalborg Bf. med ved et kirkeligt arrangement i Margrethekirken i Aalborg
og 2 måneder senere ved et lignende arrangement i Nr. Tranders.

Margrethe Kirken 1Margrethe Kirken 21. september 2008 blev "Skabelsens dag" markeret ved en aftengudstjeneste i Margrethekirken. Gudstjenesten blev forrettet af sognepræst Niels Grymer ligesom Aalborg Bf.s formand Leif Secher Nielsen deltog i gudstjenesten med korte indslag, der fortalte om biernes betydning for klodens mennesker, dyr og fauna. Ved gudstjenesten blev bl.andet sunget Brorsons salme: "Guds Riges Evangelium er sødt som honningkage".

Efter gudstjenesten var der "kirkekaffe" i den tilstødende menighedssal, hvor biavlerforeningen var vært ved honningmadder og mjød.
Medlemmer sponsorerede honning, så menigheden kunne smage flere forskellige typer hon
ning af fineste kvalitet.
Biavler Ilke Muller havde sit demonstationsstade, med flere tusinde bier, med i salen og Jørgen Henriksen havde et indlæg om bierne, som gennem mere end 40 mill. år har bevaret sin egenart og fortalte, at bierne producerer 5 typer antibiotika, hvorfor ingen bakteriesygdom kan smitte dem.
Gudstjenesten og efterfølgende sammenkomst var pænt besøgt af sognets beboere, ligesom der var mange biavlere der deltog.
Den senere gudstjeneste i Nr. Tranders Kirke og Kirkecenter blev afviklet over samme læst, dog over 2 aftener, og med sognepræst Per Sørensen som kirkelig leder. I Kirkecenteret blev der også vist filmen "Biernes By".

Alle tre aftener blev aldeles vellykket og med pæn deltagelse. - og der blev solgt honning med foreningens sædvanlige høje kvalitet!

 

 

Formænd gennem de seneste årtier:
1962 – 1979 Kristian Koldsø     
1979 – 1982 Knud Mortensen     
1982 – 1984 Arne Koldsø    
1984 – 1991 Jørgen Brinkmann
1991 – 1992 Bjarne Mikkelsen
1992 – 1996 Marius Tord Lorentsen
1996 – 2001 Ole Mølgaard
2001 – 2005 Jørgen Henriksen
2005 – 2007 Søren Eriksen
2007 – 2009 Leif Secher Nielsen
2009 – 2010 uden formand / kollektiv ledelse
2010 - 2013 Leif Secher Nielsen
2013 -          Tord Marius Lorentsen

I 140-jubilæumsåret er foreningen ”helt på toppen”. Den har en dygtig og initiativrig bestyrelse, et velfungerende skolebigårdsudvalg og det højeste medlemstal gennem de 140 år på 125 medlemmer og sidst - og ikke mindst – vigtigt, en sund økonomi, med en kassebeholdning på den gode side af 50.000 kr.

Stort til lykke med de 140 år. Og i april måned 2014 også til lykke med Skolebigårdens 120 år

Jørgen Henriksen, 2013