PDF Download brugsanvisning for Refraktometer

 

Brugsanvisning for Honning-refraktometer RHB-90

Oversigt:

Refraktometer

Kalibrering af refraktometeret:

Trin 1.

Åben glaspladen og dryp 2 til 3 dråber Jomfru Olivenolie på prismen. Luk glaspladen, således at olien spredes over hele prismen uden bobler eller tørre pletter.

Vent 30 sekunder, således at olien har fået samme temperatur som prismen.

Trin 2.

Hold glaspladen op mod en lyskilde, og kig ind i okularet. Du vil se et cirkulært felt med skalaer ned gennem centrum.(Du kan justere på fokusringen, så du ser skalaen tydeligt).

Den øverste del skal være blå, og den nederste del hvid.

Trin 3.

Justeringen foregår ved at kigge ind i okularet samtidig med at du justerer på justeringsskruen.

Drej på justeringsskruen indtil skillelinien mellem blå og hvid, står nøjagtig på 71 Brix, som det er vist på billedet. (Den midterste skala)

Dette afslutter kalibreringen.

Vær sikker på at den omgivende temperatur passer med den temperatur, hvor du i fremtiden vil bruge refraktometeret.. Hvis denne afviger mere end 5°C bør du kalibrere refraktometeret igen, for at sikre et nøjagtigt måleresultat.

 Brix

Måling

Start med trin 1, hvor du i stedet for olie putter lidt honning på prismen, og igen venter 30 sek. før du fortsætter.

Hold refraktometeret op mod lyset, og aflæs hvor den blå/hvide skillelinie skærer skalaen, ved at kigge i okularet. Den aflæste værdi på skalaen til højre er lig med vandindholdet i honningen.

Advarsel – Vedligeholdelse

1: Nøjagtige måleresultater afhænger af omhyggelig kalibrering. Følg instrukserne oven for.

Bemærk: Sørg for at prisme- og honning- temperatur er den samme som rumtemperaturen. (vent 30 sek. efter påsmøring)

2: Udsæt ikke refraktometeret for meget fugtig luft, og rengør det heller ikke i vand. Hvis skalaen i instrumentet bliver tåget og sløret, skyldes det at der er trængt vand ind, og refraktometeret skal derfor sendes til en autoriseret reparatør eller forhandler.

3: Prøv ikke på at måle slibende eller ætsende væsker med dette instrument, da det vil ødelægge coatingen på prismen.

4: Rengør instrumentet mellem hver måling med en blød bomuldsklud, eller en blød lommeserviet (brug ikke køkkenrulle, da det ridser). Mangel på rengøring, vil føre til unøjagtige måleresultater, og vil på længere sigt ødelægge coatingen på prismen.

5: Dette er et optisk instrument. Det kræver forsigtig brug og opbevaring. Undladelse af dette, vil føre til ødelæggelse af de optiske dele. Ved at iagttage ovenstående vil instrumentet give nøjagtige måleresultater i mange år fremover.

NB: I stedet for Jomfru Olivenolie, kan man bruge Solsikkeolie, som har en Brix på 73.