logobi

Orientering fra Aalborg Biavlerforening

 

Efteråret er over os og inden længe er det vinter og jul! Sidste klubaften i denne sæson er overstået, det samme med den årlige generalforsamling, med ca  25 fremmødte medlemmer! Hyggelig aften, afholdt i god ro og orden!

Et af aftenens punkter var valg til bestyrelsen, der ved den efterfølgende konstituering, kom til at se sådan ud:, Pia Harder, sekretær, Jonas Pedersen, næstformand, Max Jensen, kasserer, Niels Ørnbøl, bestyrelsesmedlem, Kristina Bager, 1. Suppleant, Johannes Svaneborg, 2. Suppleant og Per Lund, Formand. Børge Thomsen havde valgt at stoppe efter mange års virke i bestyrelsen. Stor tak til Børge for indsatsen! Tord Marius Lorentzen blev genvalgt som revisor. I Bigårdsudvalget var der genvalg til alle, så fra ca medio april vil I igen kunne møde Søren A, Søren D, John, Børge, Andy og Niels, der også er Materielforvalter!

Kontaktoplysninger til ovenstående finder I på foreningens hjemmeside, hvor opdateringer i fremtiden vil blive varetaget af Jonas Pedersen i tæt samarbejde med Max Jensen!

I løbet af december/januar vil årets kursister få en mail med dato for oxalsyrebehandling!

Og så er der jo sæsonens højdepunkt; Honningbedømmelsen! Da vi desværre ikke længere kan benytte os af Tech College, har Jonas P tilbudt, at vi kan benytte hans arbejdsplads, kantinen i Mediehuset, over for Musikkens Hus. Datoen er der også rykket lidt på, det bliver den 20. Januar 2026. Honning til bedømmelse skal indleveres tirsdag den 13. Januar mellem kl 19.00 og 20.00 i Info Huset, Over Kæret 9, Aalborg. Men når vi kommer tættere på, vil I alle modtage ny mail med praktiske oplysninger!

Allerede nu har de første kursister meldt sig til næste års Biavlerkursus. Og interessen er stor, ud fra telefonopkald! Pia Harder og Søren Andersen har meldt sig klare til at tage en omgang mere som undervisere, og om alt går vel, bliver første kursus aften tirsdag den 24. Februar! Så er der personer i jeres omgangskreds der påtænker et kursus: få dem til tasterne med tilmelding!

Det var alt for nu! God efterårsferie!

På bestyrelsens vegne

Per