Af Janne Skagbæk Jensen

Orientering fra Aalborg Biavlerforening

Hvilken fantastisk sommer vi ligger bag os med sol og masser af varme.
For de fleste biavlers vedkommende er det lige det, som vi har vi ønsket os. Honninghøsten har været favorabel og måske bugner honninglagret til og med. Vores største udfordring lige nu er nok at prissætte den i kr. og øre.
Denne sommer har sværm tendensen været minimal og bifamilierne stortrives i bedste stil.

Den årlige generalforsamling afholdes den 25-09-2017 kl. 19.00, i Vejgård Bibliotek lokale 1,og bestyrelsen skal opfordre medlemmerne til at møde op.
Det er som altid, når foreningens medlemmer er samlet en hyggelig aften, hvor man uforpligtende har lejlighed til at give sin mening til kende.

Husk vores hjemmeside, www.aalborgbiavl.dk , hvor alle forhold om foreningens virke og kontaktoplysninger vil være opdateret hele tiden. 
Har du nogle indlæg eller fotos, send dem gerne til bestyrelsen, og vi vil lægge dem op på hjemmesiden

På hjemmesiden www.aalborgbiavl.dk/stadepladsen vil det også være muligt at få optaget annoncer fra medlemmerne. Bidrag sendes til bestyrelsen.
Se også vores billedbog 
www.aalborgbiavl.dk/galleri/billedbog

Husk også Danmarks Biavlerforenings hjemmeside www.biavl.dk , hvor der er et forum med tusindvis af emneopdelte indlæg fra medlemmerne. På denne hjemmeside findes der også mange faglige temaer.

Se med den 1.september kl. 20.00 når DR2-temalørdag om biavl bliver vist. I programmet følger vi Anders Lund Madsen, der etablerer en bigård i sin have. Under udsendelsen besøger Anders Lund Madsen forskellige personer, der fortæller om biernes bestøvning og biernes udfordringer.

Program for efteråret 2018:

Foreningens aktiviteter foregår altid på tirsdag kl. 19.00 hvis ikke andet er nævnt

  • Tirsdag d. 11. september

Finder det afsluttende møde i skolebigården sted. Vi sørger for at, at bigårdens materiel og lager er klar til vinteren.

  • Tirsdag d. 25. september

Generalforsamling. Se vedlagte dagsorden m.v. Der serveres en forfriskning og lidt mad.

Print selv program ud.

  • Tirsdag d. 09. oktober

Afholdes årets honningbedømmelse på Food College, Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg. Honningen vil blive bedømt af kyndige dommere. Honning til bedømmelse skal indleveres dagen før, mandag den 8. oktober i tidsrummet kl. 17 til 19 hos Niels Ørnbøl, Vingen 4, 9210 Aalborg SØ. 

Man kan højst deltage med 1 glas rørthonning pr. medlem. Husk ingen etiketter på glas til bedømmelse! Da det gerne skulle være anonymt for dommerne.
Bedømmelse af honningen er gratis

Alle får bedømmelseskort på sin honning, og dommerne vil efter bedømmelsen kommentere bedømmelserne.
Medens dommerpanelet arbejder, vil Staudeengen fra Nibe komme og fortælle om de super sunde Aronia bær og produktion, og efterfølgende salg af deres produkter - saft og syltetøj.
http://www.staudeengen.dk/Aronia-produkter.html

Deltagelse i dette arrangement koster 50 kr. pr. person, og foreningen vil være vært ved lidt at spise samt et glas rød- eller hvidvin, øl eller vand. Derudover vil der kunne købes sodavand, øl og vin til fordelagtige priser. Maden laves af kokkeskolen.

NYT NYT NYT: I år vil der være forhåndstilmelding på grund af tilberedning af maden.
Tilmelding senest den 1. oktober på https://www.aalborgbiavl.dk/Honning

  • Lørdag d. 17. november kl. 13.00

Afholdes årets sidste sammenkomst i Østerådalen.
Oxalsyrebehandlingen gennemgås, og der vil blive serveret gløgg og æbleskiver. Det vil være muligt at købe afvejet oxalsyre 7,5 g for 5,00 kr.

Vel mødt!